Nordic Solar har netop offentliggjort regnskabet for tredje kvartal 2023.
I årets tredje kvartal opnåede selskabet en omsætning på 21,2 millioner euro (Q3 2022: 27,1 millioner euro) og et nettoresultat på 5,1 millioner euro (Q3 2022: 10,3 millioner euro).
Til trods for en forøgelse af driftsporteføljens kapacitet med 20 procent på årsbasis kunne dette ikke opveje påvirkningen fra betydeligt lavere elektricitetspriser sammenholdt med de ekstraordinært høje priser i tredje kvartal 2022.