Den rigtige størrelse på solcelleanlægget er afgørende, når man skal vurdere økonomien i investeringen.
Det gælder om at dimensionere anlægget, så man i videst mulig omfang selv forbruger den strøm, som anlægget producerer.
Virksomheden får nemlig væsentligt mindre for den strøm, der leveres til elnettet, end den strøm, som virksomheden køber fra nettet. En typisk pris vil være 25 øre pr. kWh på den strøm, man sender ud, og 60 øre pr. kWh for den strøm, man modtager.