Dall Energy har netop indgået en skelsættende kontrakt med endnu en fransk energigigant.
Denne gang skal der leveres et helt nyt 14 MW fjernvarmeanlæg til et fjernvarmeprojekt i den nordfranske by Amiens.
- Vi har valgt Dall Energy som partner på dette offentlig-private fjernvarmeprojekt, fordi deres teknologi i sandhed gør det muligt at sikre fortsat grøn omstilling og holde priserne nede til fordel for Amiens’ knap 140.000 borgere, siger Vincent Pibouleu, adm. direktør for Amiens Energies, hvori Engie har majoriteten.