I maj i år blev den danske el-, varme- og vandsektor ramt af det største cyberangreb nogensinde.
Gennem samarbejdet i SektorCert - forsyningssektorens center for cybersikkerhed - lykkedes det at afværge angrebet, så der ikke skete skade på den kritiske infrastruktur.
Og nu viser PwC’s Cybercrime Survey 2023, at knap syv ud af 10 virksomheder øger deres budget inden for cyber- og informationssikkerhed i det kommende år, hvoraf godt halvdelen vil øge budgettet med mere end 10 procent. Samtidig fortæller 54 procent, at de i dag er mere bekymrede for cybertruslen end for blot 12 måneder siden, mens blot to procent er mindre bekymrede.