Lidt over halvdelen af de 110 boliger i landsbyen Vridsløsemagle blev indtil fornyligt opvarmet med olie- eller pillefyr.
Vridsløsemagle ligger nemlig for langt fra det eksisterende fjernvarmenet til at kunne blive tilkoblet.
Nu har Høje Taastrup Fjernvarme etableret fjernvarme i en hel landsby ved brug af en lokal løsning bestående af varmepumper i hvert enkelt hus og et kollektivt ledningsnet, der udnytter energien fra jordvarme i energibrønde og ledninger – et termonet. Og forleden kunne den første varmeforbruger i landsbyen tilslutte sig fjernvarme.