23948sdkhjf

Nye projekter og udbud: Elkedelanlæg i Hvidovre og vindmøller i Kratlund Plantage

Kvalifikationsordning vedrørende tjenesteydelser samt bygge- og anlægsarbejder / Tårnby Forsyning Varme

Tårnby Forsyning Varme og Tårnby Forsyning Dragør fjernvarme A/S opretter denne kvalifikationsordning, som vedrører tjenesteydelser samt anlægs- og byggearbejder, og som har til formål at etablere en liste over kvalificerede virksomheder, som ordregiverne kan invitere til en række specifikke udbud i forbindelse udførelse af diverse tjenesteydelsesopgaver samt bygge- og anlægsarbejder herunder fjernvarmearbejder i Tårnby Kommune og i Dragør Kommune.

Udbudsmateriale fås fra: Se link i udbudsteksten

Anmodning om deltagelse til: Se link i udbudsteksten

Dato: 24. oktober 2023


Kommende udbud af rammeaftale for rådgivningsydelser inden for vand- og kloakforsyning / Aalborg Forsyning

Aalborg Kloak A/S og Aalborg Vand A/S er i udarbejdelsesfasen vedrørende genudbud af aftale om rådgivningsydelser. Ydelserne vil omfatte en række rådgivningsydelser inden for vand- og kloakforsyningen, herunder bl.a. planlægning, bygherrerådgivning, projektering og tilsyn.

Denne vejledende forhåndsmeddelelse har til formål at gøre interesserede rådgivningsvirksomheder opmærksomme på det kommende udbud, så der kan afsættes ressourcer m.v.

Aalborg Forsyning forventer at offentliggøre udbudsmaterialet til omtalte rammeaftale primo februar 2024 med tilbudsfrist i marts 2024.

Anslået samlet kontraktværdi: 175.000.000 kr. ekskl. moms

Dato: 20. oktober 2023


Vestforbrænding, Hvidovre - 50 MW elkedelanlæg / Hvidovre Kommune

Projektet omhandler levering og installering af en 50 MW elkedel i Vestforbrændings anlæg på Ejby Mosevej 219.

Den komplette leverance indebærer oplæg til tegninger, settings, beskyttelse, el-kabel, FJV rør, tilslutning til SCADA samt indkøb af disse.

Projektstart: Q1 2024

Projekt fuldført: Q1 2026

Projekttyper: Energi, Forsyning

Dato: 20. oktober 2023


Kratlund Plantage, Blåhøj - 9 vindmøller / Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til opsætning af ni nye vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter og en samlet effekt på op til 58 MW ved Kratlund Plantage, nord for Blåhøj. For at bane vej for vindmøllerne er der udarbejdet forslag til nyt plangrundlag, og Ikast-Brande Byråd besluttede medio september 2023 at sende planforslagene i høring i 8 uger.

Lokalplanen udlægger areal til opstilling af ni vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter med tilhørende adgangsveje, fundamenter, arbejdsarealer og transformerstation.

Projekt fuldført: Q2 2026

Projekttyper: Energi

Dato: 30. oktober 2023

Artiklen er en del af temaet Udbud og projekter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073