Robert Murray står ikke længere i spidsen for Tønder Biogas (tidl. Envo Biogas Tønder). Torben Eriksen er trådt til i stedet.
Årsagen er, at CIP, der ejer anlægget, har haft brug for Robert Murray og hans erfaring til andre projekter i Advanced Bioenergy-fonden i CIP.
Robert Murray tiltrådte direktørstillingen i august 2022, hvor han afløste Bo Asmussen, der i mange år havde arbejdet med udviklingen af biogas-anlægget, der har haft mildest talt en hård fødsel.