Administrationschefen og energichefen er fortid i affalds- og energiselskabet Refa.
Direktør Mette Suhr Stoffregen oplyser til Folketidende, at de blev fritstillet i sidste uge og har sidste arbejdsdag 1. november 2023.
- Vi har tilpasset organisationen, som man jo skal i en hvilken som helst virksomhed - også selvom den er offentligt ejet. Der stilles nye krav, og der kommer nye opgaver til, så man er nødt til at have den organisation, som kan passe til de opgaver. Og det er ikke fordi, de mennesker ikke er dygtige, for det er de bestemt. Det er bare nogle andre opgaver der skal løses, siger Mette Suhr Stoffregen.