Store solcelleanlæg, der producerer masser af miljørigtig strøm. Som led i den grønne omstilling, der skal nedbringe Danmarks udledning af CO2.
Det lyder som en solstrålehistorie, men virkeligheden er en ganske anden, mener en række beboere i et område omkring landsbyen Vennebjerg øst for Lønstrup.
De er bekymrede over en plan om at etablere et kæmpe solcelleanlæg tæt på, hvor de bor.