23948sdkhjf

Norsk direktør til Rambøll Olie & Gas

Sammen med adm. direktør John Sørensen udgør Trond Bynes nu direktionen for Rambøll Olie & Gas' knap 1.000 mand store organisation.
Den nye dirktør-duo i Rambøll Olie & Gas består af adm. direktør John Sørensen og executive director Trond Bynes.(Foto: Rambøll)

Den nye dirktør-duo i Rambøll Olie & Gas består af adm. direktør John Sørensen og executive director Trond Bynes.(Foto: Rambøll)

Olie & Gas spiller en væsentlig rolle i realiseringen af Rambøll Gruppens strategiske ambitioner, og for at styrke organisationen yderligere er norske Trond Bynes (55) nu ansat som Executive Director.

- Til at begynde med vil jeg lytte grundigt efter hvad mine nye kollegaer fortæller mig, siger Trond, når han bliver spurgt til sine første planer som ny leder i Rambøll. I det daglige forventes Trond i særlig grad at arbejde sammen med Rambølls regionale direktører i København, Esbjerg og Oslo.

Norske markedsmuligheder
Det hastigt voksende norske marked spiller en stor rolle for fremtidens udvikling af Rambøll Olie & Gas, og netop her har Trond med sine mere end 25 års erfaring opnået stærke resultater.

- Jeg er allerede fuldt overbevist om, at de internationale olieselskaber opnår store fordele ved at benytte vores specialiserede ingeniørrådgivning inden for bl.a. studier og miljøundersøgelser. Det voksende antal modne oliefelter vil kræve tonsvis af modifikationsprojekter i de kommende år for at forøge levetiden. Når jeg sammenholder min viden om forholdene i den norske del af Nordsøen med Rambølls ydelser, får jeg bare lyst til at komme i gang med arbejdet så hurtigt som mulig, fortæller Trond Bynes.

Tidligere karrierevej
Trond kommer til Rambøll fra Wärtsila Oil & Gas Systems, hvor han var ansat som Business Unit Director.

Tidligere i karrieren har Trond haft ledende stillinger hos Aibel som Senior Vice President for Technology & Products, Senior Vice President for Human Resources & Communications og Vice President of Operations. Han har desuden været involveret i internationale opkøb og har samtidig med stor succes udviklet globale samarbejdsmodeller med virksomheder i Polen, Singapore og Indien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095