23948sdkhjf

Politikere erkender dyrt tilskud til biogas

Det er uholdbart med høj støtte til biogas, siger politikere nu efter analyse fra Aarhus Universitet har vist, at den nuværende støttemodel vil blive en dyr affære for staten.
Vi er tæt på smertegrænsen for, hvor meget støtte staten kan give til biogas. Det mener både Venstres og Enhedslistens energipolitiske ordførere ifølge Ingeniøren.dk.

- Det er uholdbart at blive ved med at køre med så højt et støtteniveau, siger Lars Christian Lilleholt fra Venstre til Ingeniøren.dk.

Udtalelsen kommer efter Ingeniøren fredag kunne præsentere en omfattende analyse fra Aarhus Universitet, som dokumenterede, at et stort biogasanlæg på majs og gylle for eksempel vil koste samfundet omkring 20 millioner kroner om året, når alle miljø- og økonomifaktorer er regnet sammen. Dermed vil det koste samfundet op til 1,4 milliarder kroner i tilskud, såfremt 50 procent af al gylle skal ind i et biogasanlæg efter denne model.

Det var vigtigt for Venstre
Enhedslistens Per Clausen erkender, at biogas giver lidt energi for pengene. Han forklarer, at partiet gik med til at indgå energiforliget med betragtelig mere støtte til biogassen på grund af Venstre.

- Vi accepterede det, fordi det var vigtigt for Venstre, og det var den pris, vi måtte betale for at få Venstre med i energiforliget, som regeringen lagde stor vægt på, forklarer han til Ingeniøren.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126