23948sdkhjf

El:Con vinder 15-årig kontrakt

De næste 15 år skal El:Con udskifte bl.a. 13.270 gadebelysningsarmaturer, 2.868 master og kabellægge 114 kilometer luftledning i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Kommune forventer en stor energibesparelse, når 13.270 gamle kviksølvlamper er udskiftet med nye energieffektive gadebelysningsarmaturer.

Det er el-installationsvirksomheden El:Con, der ved licitation har vundet opgaven, som forventes at kunne barbere 1,7 mio. kilowatttimer af Sønderborg Kommunes årlige forbrug til gadelys.

Den 15-årige kontrakt på opgaven omfattet udskiftning af 13.270 gadebelysningsarmaturer, kabellægge 114 kilometer luftledning, hvor 2.868 træmaster i den forbindelse udskiftes med stålmaster samt drift og vedligeholdelse af 16.700 armaturer i Sønderborg Kommune. Det er forventningen, at kommunens energiforbrug til gadelys allerede efter fire år vil blive reduceret med 40 procent.

Investerer 69 mio. kr.
Investeringen finansieres delvist gennem energibesparelser og mindre vedligehold i den periode kontrakten dækker. Desuden vil 2.500 nu slukkede lysarmaturer blive tændt igen, ligesom eksisterende anlæg bliver renoveret.

- Kommunen investerer knap 69 mio. kr. i ny belysning, og investeringen skal delvis finansieres af de strømbesparelser de nye energieffektive armaturer giver. Derfor gælder det om at få energibesparelserne i gang hurtigst muligt, og det gør vi ved at udskifte armaturerne over en relativ kort periode på fire år, fortæller Palle Jørgensen, funktionschef i El:Con.

Behov for nyansættelser
Den nye kontrakt afventer byrådets endelige afgørelse i slutningen af juni og afløser drift- og vedligeholdelsesentreprisen på gadebelysningen i Sønderborg Kommune, som El:Con har haft de seneste 6 år. Med den nye opgave i hus forventer El:Con, at der vil der blive brug for at ansætte nye medarbejdere lokalt.

El:Con vedligeholder i forvejen gadelys for kommunerne i Esbjerg, Haderslev, Hedensted, Horsens, Sønderborg og Syddjurs.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078