23948sdkhjf

Ny fjernkølecentral til København

Københavns nye fjernkølingscentral, der skal levere bæredygtig aircondition til Københavns Rådhus og en lang række store virksomheder nær Rådhuspladsen, indvies onsdag af Københavns overborgmester.
Bygningen i Tietgensgade 33, der i gamle dage husede Vestre Elektricitetsværk, får nyt og grønnere liv, når overborgmester Frank Jensen onsdag den 12. juni klokken 13.00 sammen med Hofor åbner Københavns nye fjernkølecentral. Centralen, som bruger det naturligt kolde havvand om vinteren og absorptionskøl i sommermånederne til at danne kold luft, skal blandt andet sikre behagelige temperaturer og kølige serverrum hos Københavns Rådhus, Industriens Hus, Post Norden, SEB Ejendomme, Rigsarkivet og Tivoli Congress Center.

- Fjernkøling er en af de mange grønne, kollektive løsninger, som hjælper København med at komme i mål med at bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. I København er vi verdensmestre i at udvikle og implementere nye og energieffektive løsninger, der både er klimavenlige og giver kunderne økonomiske fordele. Det er fjernkøling et godt eksempel på, og det er den slags innovative løsninger, der er brug for ude omkring i verdens storbyer for at mindske energiforbruget og CO2-udledningen. Samtidig har de danske miljø- og energiløsninger et stort eksportpotentiale, der kan være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser, siger overborgmester for København, Frank Jensen.

Københavns første fjernkølecentral blev åbnet i Adelgade i 2010. Administrerende direktør hos Hofor, Lars Therkildsen glæder sig over, at Hofor med åbningen af den nye central i Tietgensgade nu kan tilbyde de københavnske erhvervskunder endnu højere forsyningssikkerhed.

- Vi er i Hofor glade for den store interesse for den klimavenlige køling, som vi har mødt fra store virksomheder, og vi er stolte over nu at kunne forsyne endnu flere af Københavns kontorer, hoteller, museer, forretninger og serverrum med bæredygtig aircondition, der samtidig kommer til en fornuftig pris. Med nu to kølecentraler sikrer vi endnu højere forsyningssikkerhed til vores nuværende kunder, og samtidig er vi allerede i gang med at se på mulighederne for at udbygge fjernkølenettet i København i yderligere fem områder. Kan vi realisere dem alle, kan vi spare atmosfæren – og Københavns klimaregnskab – for op mod 30.000 ton CO2 om året – svarende til hele CO2-udledningen fra en mindre provinsby, siger Lars Therkildsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078