Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har fået to ansøgninger på vedvarende energianlæg – 63 hektar solceller ved Studstrup og tre vindmøller ved Vosnæs.
Første skridt i behandlingen af de to ansøgninger er et dialogmøde med de lokale, fordi netop de lokale og lokalområdet skal være i centrum, når vedvarende energi skal planlægges, mener teknik- og miljørådmand Nicolaj Bang (K).