Havvindmøllepark kan blive sløjfet

Usikkerhed efter håndteringen af solcellesagen kan nu gå ud over støtte til kommende havvindmøllepark.

Hvis den økonomiske ramme sprænges, vil venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt ikke garantere støtte til begge havvindmølleparker i energiaftalen fra foråret 2012. Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om havvindmølleparkerne Horns Rev 3 på 400 MW og Kriegers Flak på 600 MW. Efter planen skal de samlet producere energi til ca. en million husstande i 2020, men i efteråret udskød forligskredsen opførelsen af især Kriegers Flak for at finde penge til udbygningen af de private solceller.

- Der er en økonomisk ramme for, hvad de må koste. Sprænges den økonomiske ramme, er der flere muligheder. Enten at man dropper en vindmøllepark, eller at man reducerer på den vedvarende energi andre steder, siger Lars Chr. Lilleholt til Berlingske.

Minister afviser usikkerhed
Han peger på klima- og energiminister Martin Lidegaards ringe håndtering af solcellesagen som en grund til, at der nu er usikkerhed om havvindmølleparkerne.

I en mail til Berlingske afviser ministeren imidlertid, at der skulle være sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt Kriegers Flak bliver opført.

- Partierne bag energiforliget er enige om, at havvindmølleparken skal være i drift senest i 2020. Udbudsprocessen er allerede i gang, og det glæder mig, at mange selskaber er interesserede, står der bl.a. i mailen til Berlingske.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Havvindmøllepark kan blive sløjfet

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Barberer en tredjedel af elregningen for hundredevis af lejemål

Ny energiø i Østersø-samarbejde

Tyra-nedbrud forsinker dansk uafhængighed

Birkemus og oldtidsfund forsinker 400 kV-forbindelse

Kinesiske vindmølleproducenter bejler til dansk havn

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 12. juni 2013 17:00 Rapporter upassende indhold	Nu kræver Venstre energiforligets store satsning på vindmøller genforhandlet. Det må derfor være på tide at gentage, at vindmøllerne nu koster samfundet (elbrugernes PSO-afgifter) ca. 5 mia. kr om året, og frem imod 2020 voksende til ca. 9 mia. kr om året. Hvis altså kravet om 50% el fra vind fastholdes. Tilsyneladende er det især de store ekstraomkostninger til solcelle-boomet, der nu har medført øget fokus på vindmøllernes økonomi.

Leif Pinholt 18. juni 2013 12:06 Rapporter upassende indhold	Hvordan kommer du frem til de 5 mia kr.

Holger Skjerning 18. juni 2013 13:59 Rapporter upassende indhold	De 9 mia kr fremkommer, ved at sige 18 TWh koster i snit 80-30 = 50 øre/kWh mere end konventionel el. Og de 5 kommer frem, fordi vi nu laver strøm svarende til 30% af elforbruget og i 2020: 50%. Og 30/50 er tæt på 5/9 ! - Jeg burde nok skrive 5,4 mia kr, men priserne er jo alle +/- mindst 10 %.

Leif Pinholt 20. juni 2013 16:58 Rapporter upassende indhold	Hvordan kommer du frem til disse tal - kan du forklare det så almindelige mennesker også kan følge med?

Holger Skjerning 21. juni 2013 23:10 Rapporter upassende indhold	Leif: Jo, DK bruger ca. 36 TWh el om året. Halvdelen skal komme fra vind i 2020. Altså 18 TWh/år. De købes af energinet.dk (på alle elbrugeres vegne) af vindmølleejerne til priser mellem 60 og 105 øre/kWh, i snit 80 øre/kWh. Husk, at i 2020 kommer en stor del af strømmen fra havvindmøller, hvor prisen næppe kommer under 100 øre/kWh. På den nordiske elbørs (eller fra kul og kernekraft) kan strømmen købes for ca. 30 øre/kWh (se f.eks. Vindkraft.dk, der har alle priser). Vindprisen er altså i snit 50 øre/kWh dyrere end uden vind. Og 18.000.000.000 kWh/år * 0,5 kr/kWh = 9 milliarder kroner om året. Dyrere eller billigere - afhængigt af elprisen fra kommende møller.

Leif Pinholt 22. juni 2013 11:51 Rapporter upassende indhold	Ifølge Energinet.dk var tallene for Danmark i 2011 som følger: Totalforbrug : 34.528 Gwt ( inclusive nettab ) Elproduktion: Centrale Værker : 17.268 Gwt decentrale værker: 6.159 Gwt Landmøller : 6.360 Gwt Havmøller: 3.405 Gwt ( primært elværksejede ) Vandkraft og sol 18 Gwt En betragtelig del af landmøllerne er opstillet mellem 1995 og 2003 og får maksimalt 36 øre/kWt i afregning ( spotpris + 10 øre, hvis spotprisen er under 26 øre/kWt. Dette har den været det meste af tiden i de sidste 2 år) Ser man isoleret på PSO afgiften, har vindmøllernes andel heraf i 2011 kun udgjort 39% - igen ifølge Energinet.dk - resten har ikke noget med vindmøller at gøre. Iøvrigt star der stadig mange møller og kører, der er over 20 år gamle. Disse møller fik i 2012 i gennemsnit lidt over 20 øre/kWt. Dette må da anses for at være en god forretning for stat og elværker, da strømmen herfra er blevet solgt til spotpriser, der var noget højere. Disse modtager ikke en øre i støtte! Isoleret set, har vindmøllernes merpris for forbrugerne været på ca 3,80 øre/kWt og så er der ikke medregnet det prispres, som møllerne har lavet på markedet. Dette har i perioden 2005-2008 gennemsnitligt været på 2-3 øre/kWt. Der er heller ikke regnet på den samfundsmæssige værdi på sparet forurening eller på værdien på betalingsbalancen af den sparede kulimport. Man kan så diskutere det rimelige i, at elværkerne skal have mere for strømmen end private opstillere eller møllelaug. Der er set flere eksempler på landmølleprojekter, hvor elselskaber i budgettet regner med op til 10 gange så høje projekteringsomkostninger som i sammenlignelige møllelaug. Dette synes jeg virker besynderligt og noget sådant burde give regeringen anledning til at se deres kalkulationer og efterfølgende færdige projektomkostninger efter i sømmene. Det kunne lige en øvelse i at undgå at få naboerne til projektet med som investorer.

Holger Skjerning 22. juni 2013 22:47 Rapporter upassende indhold	Leif: OK, jeg vil moderere den gennemsnitlige købspris for den nuværende vindmøllestrøm og erkende, at de 60 øre/kWh er for høj. Men da jeg ikke kender fordelingen af prisen på el fra de nuværende møller, kan jeg ikke beregne den nøjagtige merpris. Du nævner en prisforøgelse på kun 3,8 øre/kWh, som svarer til en merpris på 1,3 milliarder kroner, hvor jeg (vist i Vismandsrapporten) har set tallet 4,5 mia kr. Jeg skrev 5 mia kr. - Jeg vil bore lidt mere i sagen. Men om merprisen i 2020, som jo er energiforligets målstreg, drejer det sig hovedsagelig om nye og kommende møller (på land, ca. 60 øre/kWh og på havet ca. 100 øre/kWh) må gennemsnitsprisen nærme sig de nævnte 80 øre/kWh, som giver de nævnte 9 mia kr i merpris. Men OK, hvis havvindmøllerne bliver billigere, bliver merprisen mindre, men stadig mange milliarder kroner. Hvor har du de nævnte 3,8 øre/kWh fra? Men et af dine udsagn er totalt ensidig, når du skriver: "Der er heller ikke regnet på den samfundsmæssige værdi på sparet forurening eller på værdien på betalingsbalancen af den sparede kulimport. Ifølge vismandsrapporten (og alm viden) bliver de sparede CO2-kvoter blot udnyttet i udlandet, hvor Europa nu bygger kulkraftværker på ca. 15 GW, alene Tyskland ca. 8 GW. Forureningen bliver altså ikke mindre. Og betalingsbalancen kræver dokumentation. Kullene koster nu kun 6-8 øre/kWh, hvor importandelen til opførelse af vindmøller formodentlig er større. Og allerværst: De mange vindmøller (og solceller) kræver backup fra regulerbare kraftværker plus netforstærkning, og det er ikke medregnet i købsprisen for vind-elektriciteten. Det KAN i 2020 næsten fordoble de reelle omkostninger for vindmøllestrømmen. - Og så er merprisen måske 15 mia kr/år. (Blot et kvalificeret gæt).

Dorthe Frøstrup 24. juni 2013 12:10 Rapporter upassende indhold	Jamen Holger, lad os dog endelig bruge argumentet - de andre sviner, så må vi også... Det er godt nok en om'er. Og igen vil jeg tillade mig at sige som forbruge at kW prisen er en smule uinteressant sålænge, jeg skal betale 158 øre pr. kW i skatter, afgifter mv, så betyder det altså ikke så meget om jeg giver 46 øre eller 50 øre pr kW købt. Faktisk foretrækker jeg en energiform, der ikke benytter fosilt brændstof (kul, olie, gas) og heller ikke bebyrder os med overordent farligt affald (kernekraft). Og jeg har ikke det fjerneste mod at være foregangsland. Mon ikke alle på et eller andet punkt godt kan se fornuften i at basere energien på vedvarende/naturlige kilder - om ikke andet så af hensyn til dem, der skal overtage og videreføre verden efter os....

Leif Pinholt 24. juni 2013 12:29 Rapporter upassende indhold	De 3,8 øre/kWt er omregnet fra fordelingen af PSO midlerne, hvoraf i 2011 39% var vindmøllestrøm. Så modregner man prispresset på markedsprisen, bliver den virkelige merpris ikke mere end ca 1 øre pr kWt = 9 mia kWt x 0.01 kr = 90 mio kr i 2011, så dit regnestykke med de 4,5 til 5 mia. kr. i 2011 holder ikke en meter! Det er almindelig viden, at når vindmøllerne producerer meget, er de med til at presse markedsprisen ned, i meget sjældne tilfælde så meget at det giver negative markedspriser, hvor de så skal betale for at komme af med deres strøm ( til stor glæde for de små kraftvarmeværker, der har installeret elkedler eller varmepumper, hvor de så får penge for at bruge vindmølle-el i stedet for naturgas eller anden opvarmningsform som flis eller træpiller, der kan gemmes til senere!) I disse KV-værker ligger der et meget stort reguleringspotentiale mht til lagring af strøm fra VE anlæg - det er blot afgiftssystemer der pt blokerer for en fornuftig udnyttelse af disse. Vindindustrien i DK omsatte i 2011 for 51,8 mia kr, hvor de 38,8 mia gik til eksport, dette gav i 2011 ialt 25.520 arbejdspladser i DK. Disse tal burde nok tale for sig selv, når vi snakker samfundsøkonomi og betalingsbalance - også de såkaldte vismænd, der på bestilling fra Venstre anslog vindmølleindustriens samfundsmæssige værdi til stort set nul, da de antog at alle de folk, der arbejdede i vindmølleindustrien jo nok ville få arbejde et andet sted, hvis den ikke var der!!! CO2 markedet har fra starten været mærkeligt, da man forlods har givet de mest forurenende virksomheder og elproducenter "fribillet" i form af gratis CO2 kvoter. Disse kvoter er så blevet solgt til udenlandske producenter. der har vurderet at det var billigere at købe disse, end selv at gøre noget for at spare energi. Dette system har mere eller mindre spillet fallit nu, da kvote prisen er næsten lig nul. Det mest effektive vil være enten at annullere disse kvoter, eller lade regeringen købe dem op nu, hvor de er næsten gratis og så destruere dem. De 6-8 øre/ kWt du nævner - kan du dokumentere dem? Hvis det er tilfældet at en kWt ikke koster mindre, synes jeg at det mærkeligt, at spotprisen så er så dyr som den er. Den eneste grund til at kul kan sælges så billigt som den kan, må jo skyldes massiv støtte fra staten i de lande, hvor den udvindes.

Holger Skjerning 24. juni 2013 20:08 Rapporter upassende indhold	Dorthe, kun kort: Du læste ikke det, jeg skrev: De sparede CO2-kvoter i DK bliver udnyttet i de lande, der køber dem, så kullene blot bliver brændt i udlandet, især Tyskland, der jo har stoppet 8-9 kernekraftværker. Du har ret i, at det meste af elprisen for os dødelige er afgifter, men du glemmer, at især momsen også stiger med elprisen. Og så hedder enheden for el-energi kWh = kilowatt-timer. Enheden kW angiver effekten, altså kWh/h = kilowatt-timer pr time.

Holger Skjerning 6. juli 2013 23:02 Rapporter upassende indhold	Leif: Kun korte bemærkninger til enkelte ting. Jeg er nemlig mere tekniker end økonom! Men en ting er sikkert: Markedsprisen sættes alene ud fra udbud og efterspørgsel, altså ved forhandling. Den har derfor hverken for kul- eller vindmøllestrøm noget med produktionsprisen at gøre. Og da du nævnte besparelsen på import af kul (betalingsbalancen), skrev jeg, at kullene nu kun koster 6-8 øre/kWh, hvor importandelen til opførelse af vindmøller formodentlig er større. - Mit tal var altså brændselsprisen (marginalomkostningen) - ikke produktionsprisen! - Kunne det misforstås? Endelig er dine negative bemærkninger om Vismændene, beskæftigelsen og Venstre er så politiske, at de ikke hører hjemme i en teknisk debat.