23948sdkhjf

Havvindmøllepark kan blive sløjfet

Usikkerhed efter håndteringen af solcellesagen kan nu gå ud over støtte til kommende havvindmøllepark.
Hvis den økonomiske ramme sprænges, vil venstres klima- og energiordfører Lars Chr. Lilleholt ikke garantere støtte til begge havvindmølleparker i energiaftalen fra foråret 2012. Det skriver Berlingske.

Det drejer sig om havvindmølleparkerne Horns Rev 3 på 400 MW og Kriegers Flak på 600 MW. Efter planen skal de samlet producere energi til ca. en million husstande i 2020, men i efteråret udskød forligskredsen opførelsen af især Kriegers Flak for at finde penge til udbygningen af de private solceller.

- Der er en økonomisk ramme for, hvad de må koste. Sprænges den økonomiske ramme, er der flere muligheder. Enten at man dropper en vindmøllepark, eller at man reducerer på den vedvarende energi andre steder, siger Lars Chr. Lilleholt til Berlingske.

Minister afviser usikkerhed
Han peger på klima- og energiminister Martin Lidegaards ringe håndtering af solcellesagen som en grund til, at der nu er usikkerhed om havvindmølleparkerne.

I en mail til Berlingske afviser ministeren imidlertid, at der skulle være sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt Kriegers Flak bliver opført.

- Partierne bag energiforliget er enige om, at havvindmølleparken skal være i drift senest i 2020. Udbudsprocessen er allerede i gang, og det glæder mig, at mange selskaber er interesserede, står der bl.a. i mailen til Berlingske.
Kommenter artiklen (11)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11