23948sdkhjf

Dong Energys andel i gasfeltet Ormen Lange stiger

Dong Energys andel i ét af koncernens største aktiver, det norske gasfelt Ormen Lange, er steget fra 10,34 % til 14,02 %.
Den højere andel skyldes en forudaftalt proces omkring revurdering indledt af Ormen Lange-partnerne og afsluttet i juni 2013 i form af en afgørelse fra en uafhængig ekstern ekspert.

Ormen Lange er et “unitiseret” felt, der udgøres af tre produktionslicenser. Formålet med den gennemførte revurderingsproces har været at gennemgå, og om nødvendigt justere og omfordele, hver enkelt Ormen Lange-partners resultatandel og capex i Ormen Lange-enheden på basis af reservoir-ydelse og opdateringer, siden feltet blev sat i produktion i 2007.

Dong Energys højere andel forventes at få virkning fra 1. juli 2013.

Forventningerne opjusteres
Den højere andel fra denne dato vil fremadrettet påvirke Dong Energys EBITDA og reserver positivt. Som følge af den højere andel vil Dong Energy modtage yderligere mængder og blive afkrævet en højere andel af investeringsomkostningerne vedrørende tidligere år. Virkningen heraf vil fortrinsvis påvirke perioden 2013-2015.

Dong Energys reservebase forøges med cirka 75 millioner tønder olieækvivalenter.

Som følge af den højere andel opjusterer Dong Energy forventningen til EBITDA i 2013 fra 11,5-12,5 mia. kr. til 13-14 mia. kr.

Derudover øger Dong Energy forventningen til nettoinvesteringer for 2013-2014 fra 25-30 mia. kr. til i niveauet 30 mia. kr. på grund af den højere andel i Ormen Lange.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111