30. august 2023 var en vigtig dag for Gemina Termix i Sunds ved Herning. Her tog man første spadestik til en stor udvidelse af virksomhedens produktion
Den midtjyske virksomhed producerer vandvarmere og fjernvarme-teknologi og har siden 2004 været en del af Danfoss.
Når byggeriet står færdigt medio 2024 vil Gemina Termix råde over et samlet areal på knapt 12.000 kvadratmeter. Udvidelsen er centreret omkring selve produktionen for at øge kapaciteten, så virksomheden fortsat kan møde den massive efterspørgsel.