Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.
- Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse, siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik.