Klumme: Tør du involvere dig?
Tør du lade være? Fremtidens intelligente energisystem kræver teknologisk innovation på et meget højt plan, men er det tilstrækkeligt at have fokus på teknologien? Smart Grid-tegnebrættet er for øjeblikket fyldt med teknologier, der har potentiale til at kunne tilbyde helt nye services til både kommercielle og private el-forbrugere, men potentialet er mindre stort, hvis ikke de kommende brugere involveres – og ikke mindst informeres.
Modelfoto/Colourbox
Derfor gør flere og flere i energibranchen brug af at inddrager brugere af produkter og services. Ofte forekommer denne involvering dog i afgrænsede test, når løsningen ligger relativ fast og kun er åben for mindre tilpasninger fremfor gennem en løbende dialog, hvor vi tager ”brugeren på os” og lever os ind i deres situation og dagligdag. Det handler måske om, at vi tror, at det er dyrt, eller at vi finder en komfort zone i at holde os lidt på afstand.
Jeg mener, at der skal mere til, end vi ser i dag. Og jeg mener, at første skridt i denne retning er rimelig simpel: Vi skal kommunikere mere og bedre, og vi skal snakke mere med andre end os selv. Så er der måske ikke ”så langt derud”, som jeg oplevede for nyligt, da jeg i et projekt skulle i kontakt med en lille landsby. Det vender jeg tilbage til.
Som antropolog i en teknisk orienteret branche, har jeg måtte stille mange – dumme – spørgsmål. F.eks. antog jeg under en konference, at der var bred enighed om, at vi – udover at udføre de mere ”klassiske” brugerstudier” – også i langt højere grad skal kommunikere om nye teknologier til omverdenen. Til helt almindelige borgere i det danske samfund, til medarbejdere i virksomheder og alle de brugere af vores produkter, vi er så afhængige af, når vores teknologier og nye services skal finde vej til markedet.
Men jeg tog tilsyneladende fejl. Mange mener ikke, at det er vores opgave at oplyse om teknologiske fremskridt ”i øjenhøjde”. Mange mener ikke, at energisystemets udfordringer er forbrugernes ansvar – og derfor skal vi heller ikke kommunikere for meget om vores veje frem mod vores fælles fremtid. Men er fremtiden ikke alles ansvar? Det er muligt, jeg tager fejl. Det er muligt, at det ikke er vores – energibranchens – ansvar at fortælle om den energiteknologiske udvikling.
Men hvem skal så gøre det?
Som energiantropolog møder jeg mange forskellige mennesker og målgrupper. For nyligt besøgte jeg en lille landsby i det midtjyske i forbindelse med et forskningsprojekt, hvor vi gerne på sigt vil afprøve Smart Grid udstyr, der kan facilitere fleksibelt forbrug i fremtidens intelligente energisystem. Borgerne i byen var – lidt overraskende for mig – enormt interesserede i de teknologiske muligheder. Men de havde intet hørt om de generelle energipolitiske mål, vi har i Danmark. ”Den grønne omstilling” fandtes med andre ord ikke i landsbyen. Og dermed heller ikke de udfordringer omkring fremtidens forsyning, vi er optagede af i branchen. Og så er der altså langt ud til brugerne. Også unødvendigt lang – er min påstand.
Det er svært at trænge igennem med budskaber, vi gerne vil igennem med, når vi er så lukkede omkring de mål, vi arbejder med. Hvis jeg skulle pege på noget af det vigtigste, vi kan gøre som branche, så er det at komme i øjenhøjde med de mennesker, vi forventer, vil tage imod vores produkter og vores services på energiområdet. Vi skal ud af vores komfort zone. Vi skal involvere os, og vi skal kommunikere – i øjenhøjde.
