23948sdkhjf

H2 Logic byggede brinttankstation på 48 timer

Mandag blev en ny brinttankstation fra H2 Logic åbnet i København samtidig med overdragelsen af 15 brintbiler fra Hyundai til Københavns Kommune.
Tankstationen er baseret på H2Station CAR-100 produktet fra H2 Logic og blev installeret på kun 48 timer. CAR-100 er netop blevet udviklet til at muliggøre en hurtig og effektiv udrulning af brinttankstationer, som kan understøtte bilproducenters planer for markedsintroduktion.

H2Station CAR-100 opfylder de seneste internationale standarder for brintpåfyldning og muliggør optankning af mere end 500 km rækkevidde på kun 3-4 minutter. Brint produceres på stedet på basis af grøn elektricitet og spaltning af vand. Tankstationen er fremstillet på fabrik som et modul der efterfølgende transporteres til den ønskede placering og installeres på kun 48 timer.

Se video af den 48-timers etablering her

Tankstationen er den første af i alt tre brint tankstationer i København og skal anvendes af Københavns Kommune, som har investeret i 15 af verdens første serieproducerede brintbiler fra Hyundai.

Danske aktører og bilproducenter sigter mod en gradvis markedsintroduktion af brintbiler i perioden 2014-2017, og inden udgangen af 2015 skal et landsdækkende netværk af brinttankstationer stå klar.

Aktiviteterne er en del af HyTEC-projektet hvor brintbiler og tankstationer skal afprøves i København og London. Projektet er støttet af EUDP og EU FCH-JU-programmerne med et totalbudget på 220 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078