En motorvej eller en lufthavn er til større gene end vindmøller eller solcelleanlæg, lyder dommen i en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA, hvor de adspurgte forholder sig til en række former for energi- og trafikinfrastruktur.
64 procent vil i høj eller meget høj grad være generet af at bo i nærheden af en motorvej eller en lufthavn, mens blot 21 procent svarer i de kategorier, når det gælder vindmøller.