Evida og TotalEnergies har gennem mange år opbygget en omfattende ekspertise som store aktører inden for deres områder: Evida som den nationale gasdistributør og TotalEnergies som den førende olie- og gasproducent i den danske del af Nordsøen.
Samtidig forbereder begge virksomheder sig på fremtidens energisystemer, hvor CO2 fangst, -udnyttelse og -lagring (CCUS) betragtes som en vigtig drivkraft for at nå både Danmarks og EU's klimamål.