23948sdkhjf

Klumme: På vej væk fra vedvarende energi?

Noget kunne tyde på, at Danmark reelt er på vej væk fra den udbygning med vedvarende energi, der har været talt og skrevet så meget om.
Den mest ambitiøse energiplan nogen sinde, er det blevet kaldt. Men tilsyneladende har Danmark ikke råd alligevel, for det giver jo provenutab for staten med de manglende afgifter. Hvad der før var energibesparelser, defineres nu som provenutab – i hvert tilfælde når det handler om decentral vedvarende energi.

Seneste skud på stammen er, at solvarme tilsidesættes, for at der kan leveres naturgas. Dong har lige vundet en sag om at levere naturgas til beboerne i Gram, som ellers gerne have solvarme sat på deres fjernvarmeværk. Men det må de ikke, fordi de har brugt forkerte samfundsøkonomiske forudsætninger.

Altså væk med vedvarende energi for at sikre Dong-leverancer og dermed provenu. Man kan vel ikke fortænke en finansminister i at mangle penge, og når han nu har en pengemaskine, der hedder Dong, hvorfor så ikke få den til at lave penge. Men energimæssigt er det altså ét skridt frem og to tilbage, hvis vi skal følge den fremragende omstilling til vedvarende energi, vi faktisk har vedtaget her i landet.

Heldigvis sløres det totale billede en smule, fordi det kun er decentral vedvarende energi, der defineres som provenutab, og ikke energi leveret centralt. Hvis man har elvarme, som leveres af en central udbyder (elselskaberne), kan man få 40 % reduktion af sin elregning over et vist grundbeløb. Det defineres ikke som provenutab.

I vores nabolande ser man på med forundring på den centralisering, vi her er vidne til. De svenske socialdemokrater ønsker at indføre en årsbaseret nettomålerordning, som vi havde i Danmark indtil den 19. november 2012. Det ønsker de også i den tyske delstat Schleswig-Holstein. De har det allerede i lande som Chile og Canada og mange andre steder, hvor man finder det indlysende at buge denne ubureaukratiske og for alle billige måde at lade borgerne investere i egne elproducerende anlæg på.

For de små husstandsvindmøller har man nu valgt, at der fremover skal gives et tilskud pr. produceret kW-time, leveret til nettet, på 2,50 kr. pr. kW-time for møller på til og med 10 kW og på 1,50 kr. for møller på over 10 og op til 25 kW. Det er godt, for det gør, at diversiteten i den danske husstandsvindmøllebranche kan overleve. Hjemmemarkedet er vigtigt, fordi det sikrer den fremtidige eksport. Det er dog meget begrænset, hvad der kan sælges herhjemme. Vores beregninger viser, at det svarer til omkring 400 møller til en gennemsnitspris på ca. 300.000 kr. – altså en omsætning på ca.120 mio. kr. i Danmark.

Lovgiverne skulle aldrig have rørt ved de husstandsvindmøller, for med den nye ordning bliver det dyrere for alle. Men man kan da håbe, at vi vender tilbage til det gamle system, når man har sundet sig lidt. Så finder de måske også ud af, at omstillingen ikke kan gennemføres uden de decentrale anlæg, og så kan det være, at disse løsninger får lov til at komme på banen igen, så vi ikke får flere sager som den i Gram.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156