Udsigtsplatform på Amagerværket, der leverer fjernvarme til mere end 600.000 københavnere, åbnede onsdag. Nu skal turister og alle andre lige opdage den.
Licitationen var med på turen op til toppen af kraftvarmeværket, hvor man undervejs har indkig til selve værket.
Først går man op ad en trappe med næsten 300 trin, omgivet af en svævende skov af træstammer, og så kommer man op til en smuk udsigt over Københavns tårne på den ene side og Øresund på den anden. Hvorefter man opdager endnu en skov, placeret lidt under udsigtsplatformen, men så træerne rager op over terrassen.