23948sdkhjf

Kvoter på vindmøller bremser VE-teknologi

Der er endnu engang usikkerhed på markedet for vedvarende energi, der bremser investeringer i VE-teknologi. Branchen efterlyser en langsigtet og solid plan for udbygningen af vedvarende energi.
Politikerne har store ambitioner på klima- og energiområdet, men i praksis er det svært for regeringen at følge sit indre kompas, mener Dansk Byggeri.

- Lige nu er den danske energipolitik præget af den ene kortsigtede løsning efter den anden, og det gør markedet for vedvarende energiteknologier usikkert, bremser investeringer og hæmmer grøn vækst, siger Torben Kaas, sekretariatschef for VE-Byg, der er en interessegruppe under Dansk Byggeri.

Først var det solcellerne, hvor regeringen flere gange ændrede markant på rammebetingelserne. Nu er turen kommet til husstandsvindmøller.

Reglerne skal ændres, før de træder i kraft
Som det er set med solcellemodellen, er der en stor risiko for, at man fra politisk hold, når ordningen skal revideres, går ind og gør det mindre attraktivt at investere i husstandsvindmøller, fordi forretningen bliver for god, eller at kvoten på de 2,5 MW, hvilket svarer til nogle hundrede vindmøller, bliver brugt op.

- Regeringens politik for husstandsvindmøller skaber usikkerhed. Og det er et stort problem, at der ikke er en egentlig plan for husstandsvindmøller eller vedvarende energi i det hele taget. Derfor oplever vi en usammenhængende stop and go-politik, siger Torben Kaas.

Torben Kaas peger på, at så længe regeringen fører VE-politik fra hus til hus, tør bygherrer ikke investere i VE-teknologi. Ingen forretningsmand vil med sin sunde fornuft starte en virksomhed, hvor grundlaget risikerer at forsvinde måneden efter, og lige så afgørende mister hr. og fru Danmark incitament for at investere i grønne løsninger, mener han.

- Med det nuværende regelcirkus, hvor området boostes og bremses med stor vilkårlighed, mister vi forbrugernes tillid og ødelægger de virksomheder, der forsøger sig med VE-teknologier til husstande og bygninger. Vi har brug for stabile rammebetingelser, så der rent faktisk findes aftagere og producenter af VE-teknologi, når den samlede strategi til næste år forhåbentlig lægger nogle sigtelinjer ud for området, siger Torben Kaas.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078