23948sdkhjf

Dong Energy modtager anerkendt miljøpris

Miljøprisen Energy Globe går til Dong Energy’s Renescience-teknologi.
Årets Energy Globe-pris for Danmark hædrer Dong Energy's Renescience-teknologi, der kan sortere vores husholdningsaffald ved hjælp af enzymer.

- Bæredygtige metoder til affaldssortering er afgørende for vores fremtid. Dette års vinder af Energy Globe-prisen for Danmark kan på en effektiv måde omdanne affald til ressourcer og energi. Det reducerer CO2-udledningen og åbner nye muligheder for energiproduktionen, siger Maneka Gandhi, der sidder i spidsen for dommerpanelet.

I Dong Energy ser man miljøprisen som en vigtig anerkendelse af, at vi skal blive bedre til at udnytte ressourcerne i affald.

- Energy Globe-prisen er med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at udnytte ressourcerne i vores affald, og det er samtidigt en anerkendelse af, at vi med Renescience-teknologien står med et rigtigt godt produkt til at løse en global udfordring, siger Henrik Maimann, Vice President i Dong Energy.

Energy Globe blev grundlagt i Østrig i 1999, og det er handelsråd Eva Maria Frei fra Advantage Austria, Østrigs Ambassades Handelsafdeling, der overrækker prisen til Dong Energy.

- Energy Globe-prisen skaber bevidsthed omkring vores miljømæssige problemer og deres mulige løsninger. Renescience-teknologien er et rigtigt godt eksempel på en mulig løsning af et af vores miljømæssige problemer. Og det er derfor en stor glæde for mig at overrække prisen til Dong Energy i år, siger Eva Maria Frei.

Prisoverrækkelsen af Energy Globe-prisen for Danmark finder sted den 23. maj 2013 kl. 16.00 på Energy Europe-messen i Bella Center i København, Advantage Austria stand C4-009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094