23948sdkhjf

Evida ansætter ny CFO

Pr. 1. juni 2023 tiltræder Simon Scheibel som ny CFO i Evida.

Simon Scheibel kommer fra Novo Nordisk, hvor han har været ansat siden 2008 i forskellige internationale lederstillinger, og bl.a. af flere omgange har været lande CFO. I dag er han ansvarlig for en række investeringsprojekter som følge af selskabets produktionsudvidelse. 

Simon får ansvaret for at lede Evida ind i næste fase af den igangværende transformation med nye forretningsområder og et kommercielt mindset.

- Jeg glæder mig meget til at medvirke i Evidas rejse mod at blive en aktiv medspiller i den grønne omstilling af Danmark. Sammen med de mange dygtige medarbejdere vil jeg have fokus på, at infrastrukturinvesteringer i både brint og CO2 bliver eksekveret og finansieret på den bedst mulige måde, så vi sammen kan drive omstillingen til grøn energi sikkert i mål, siger Simon Scheibel i en pressemeddelelse. 

Om den nye CFO siger Evidas CEO Kim Søgård Bering Kristensen: 

- Med Simon ombord i vores direktion kan vi tage næste skridt i transformationen af Evida, hvor vi går fra at være gasdistributionsselskab til at blive en vigtig kommercielt drevet samfundsaktør inden for både brint, CO2 og biogas til gavn for dansk erhvervsliv og det danske samfund. Jeg ser meget frem til samarbejdet, hvor vi sammen skal sikre et stærkere Evida, der kan skaleres til fremtiden for både vores eksisterende og nye forretningsområder, udtaler Evidas CEO Kim Søgård Bering Kristensen.

Tak til Peter Thomas

Simon Scheibel tager over efter økonomidirektør Peter Thomas Clausen, der stopper i Evida.

- Peter Thomas har de seneste fire år ydet et meget stort bidrag til etableringen og udviklingen af Evida. Han har således ydet en stor indsats inden for Økonomi og IT gennem hele perioden. Nu har vi brug for at gå ind i næste fase af transformationen af Evida med nye forretningsområder og et kommercielt mindset. Jeg vil gerne takke Peter Thomas for hans store indsats gennem alle årene, og jeg ønsker ham det bedste fremover, siger Kim Søgård Bering Kristensen.

Simon Scheibel tiltræder som nævnt stillingen pr. 1. juni 2023

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125