23948sdkhjf

Ny softwarepakke skal styrke fjernvarmebranchen

Den nye softwarepakke skal i fremtiden beregne bud til elmarkedet og optimere af driften på kraftvarmeværker

Fjernvarme Fyn, EMD International A/S og EMD Fonden netop underskrevet en fælles hensigtserklæring om at undersøge, hvordan Fjernvarme Fyns egenudviklede planlægningsværktøj OPTI kan overflyttes til EMD International A/S sammen med vigtige nøglemedarbejdere.

Det oplyser Fjernvarme Fyn i en pressemeddelelse.

Ambitionen er at samle ressourcerne og herigennem skabe markedets bedste softwareprodukt til produktionsplanlægning på både inden- og udenlandske fjernvarmeværker.

Helt konkret skal det ske ved at skabe en sammenhængende softwarepakke ud fra de tre nuværende værktøjer - energyPRO, energyTRADE og OPTI.

EnergyTRADE er EMD Fondens standardsoftware, som i dag anvendes på 20 kraftvarmeværker. 

OPTI er Fjernvarme Fyns egenudviklede og højt specialiserede planlægningsværktøj, som er beregnet til store anlæg med mange produktions- og forbrugsenheder.

Tilsammen skal de udgøre en kraftfuld software til beregning af bud til elmarkedet og til optimering af driften på kraftvarmeværker.

Derfor vil man nu overføre OPTI sammen med vigtige nøgleressourcer fra Fjernvarme Fyn til EMD International A/S for på sigt at styrke den samlede fjernvarmebranche.

- Gennem samarbejdet med EMD Fonden og med EMD International A/S sikrer vi, at vores erfaringer med både udvikling og brug af OPTI videreføres samtidig med, at medarbejderne bag kan fortsætte i et fagligt stærkt og udviklende miljø, siger Morten Brunse, der er kommerciel chef hos Fjernvarme Fyn.

Hos EMD International A/S vækker undersøgelsen for en mulig overflytning også begejstring.

- Vi forventer stor synergi ved at kombinere både software og erfaringer fra to ledende aktører på el- og fjernvarmemarkedet. Og vi ser et stort potentiale ved at samle kompetente medarbejdere fra begge virksomheder, siger Christian Ingerslev, der er direktør hos EMD International A/S.

Bestyrelsesformand i EMD Fonden, Frank Rosager, er enig.

- Vi forventer et markant bidrag til at fremme den grønne omstilling med dette samarbejde og med vores investering bag. Her tænker jeg både nationalt og globalt, fordi Danmark allerede har en førerposition på kerneområderne med elproduktion fra sol og vind og med de fjernvarmesystemer, som i fremtiden skal fjerne ubalancer mellem produktion og forbrug i el-systemet, siger han.

Næste skridt er en due dilligence, hvor mulighederne undersøges nærmere. Hvis det munder ud i en beslutning om overdragelse, forventes den at træde i kraft 1. juli eller 1. august 2023.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078