23948sdkhjf

Din forsynings storstilede fjernvarmeprojekt står over prishop på trecifret millionbeløb

Din Forsyning i Esbjerg har gang i projektet Fremtidens Fjernvarme. Da der i 2021 blev taget første spadestik til projektet, der blandt andet omfatter en havvandvarmepumpe og et biomasseanlæg, var prisen for hele herligheden 1,2 milliarder kroner.

Siden steg prisen med 425 millioner kroner – og nu ser Din Forsyning altså ind i endnu en prisstigning på 365 millioner kroner. Det skriver JydskeVestkysten.

Årsagen til prisstigningen er ifølge bestyrelsesformand Kurt Bjerrum, at Din Forsyning for et år siden måtte kassere en fliskedel, der ifølge selskabet var fyldt med fejl og derfor ikke kunne godkendes af myndighederne.

- Det er den perfekte storm - eller uperfekte, må jeg hellere sige - af trælse omstændigheder, siger formanden for Din Forsyning, Kurt Bjerrum.

Byrådene i Din Forsynings ejerkommuner Esbjerg og Varde står nu over for at skulle godkende den nye låneoptagelse på 365 millioner kroner.

Det fremgår af sagen, at udvidelsen af lånet skyldes "fordyrelse af fliskedlen og følgeskader heraf. Derudover kræver tidsforskydningen en forlængelse af byggeplads-driften samt en forsinkelse på vandbehandlingen".

Se nøgletal for:
Læs mere om: fremtidens fjernvarme
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.619