23948sdkhjf

200 millioner husstande går glip af markante energibesparelser

KLUMME: Der findes langt flere muligheder for at nedbringe energiforbruget i bygninger og huse, end mange er klar over, skriver dagens debattør 

Hvis vi vil gøre os forhåbninger om at nå i mål med klimamålsætningerne på globalt plan, er der behov for at udforske hver en mulighed for energiforbedrende tiltag. Reducering af det globale energiforbrug er et godt sted at starte, men det kræver løsninger på tværs af landegrænser og industrier.

Det gælder også i pumpe- og vandløsningsindustrien, og her er der i øjeblikket 200 millioner uudnyttede muligheder for at gøre en reel forskel for klimaet. Der findes nemlig mindst 200 millioner ældre cirkulationspumper i huse og hjem over hele verden, og de forbruger alt for store mængder energi. Ved at udskifte disse ineffektive cirkulationspumper i centralvarmesystemer kan verden spare omkring 53,5 TWh energi om året. Det svarer til Portugals årlige elforbrug. En mulighed, som vi ikke kan lade gå til spilde.

Lige nu står verden over for et vendepunkt, når det kommer til at nå i mål med de globale klimamålsætninger. Resultaterne fra FN’s seneste klimarapport viser, at som udviklingen er nu, lykkes det ikke at nedbringe CO2-udledningen tidsnok til at forhindre gennemsnitstemperaturen i at stige over 1,5 grader. Derfor er der behov for handling hurtigst muligt.

Overgangen til vedvarende energi er en langsommelig proces, og derfor er der nødt til at være et større fokus på energieffektivitet, så Danmark og resten af verden hurtigt kan reducere sit energiforbrug og sikre, at der ikke er noget energi, som går til spilde. Herhjemme har regeringen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om fordelingen af 200 millioner kroner til at hjælpe husstande af med gasfyret og støtte fjernvarmeselskaber med udrulningen af fjernvarme. Sådan skal vi globalt set fortsætte med de mange bække små, og Danmark er og skal være et foregangsland i den proces.

Udskiftning af gamle pumper med nye, mere effektive modeller er blot én af de mange lavthængende frugter, som husejere kan udnytte for at reducere energiforbruget. De nye pumper kan desuden reducere presset på energiforsyningen og mindske energifattigdom blandt borgere, som i dag fortsat kæmper med at betale deres energiregninger. Mange mennesker i Europa og resten af verden har været voldsomt påvirket af de stigende energipriser, og sidste år var mere end 34 millioner mennesker energifattige alene i Europa.

Vi står i en situation, hvor der er behov for kreative løsninger. Løsninger, der forbedrer status quo, og som bidrager til at reducere det globale energiforbrug både på den korte og lange bane. Skal vi lykkes med det, kræver det en stor grad af innovation og ikke mindst samarbejde mellem regeringer, virksomheder og forbrugere - ellers når vi ikke i mål.

Til en start er vi nødt til at udforske hver en mulighed, der dukker op og sørge for at formidle dem bredt, så vi sætter så stort et aftryk som overhovedet muligt. Der skal handles, og om ikke andet ved vi nu, at der i husstande verden over er 200 millioner muligheder, der kan bidrage til en kraftig reduktion af vores globale energiforbrug.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125