23948sdkhjf

Midtjysk tårnproducent konkurs

Marsh Wind Technology indgav onsdag sin egen konkursbegæring.
Onsdag blev de 120 medarbejdere på Marsh Wind Technology i Herning orienteret om at virksomheden var gået konkurs. Det skriver Herning Folkeblad.

For blot tre uger siden var Herning-virksomheden nødsaget til at afskedige 80 medarbejdere, og ifølge fællestillidsmand Lindy Bang kom konkursbegæringen derfor ikke bag på medarbejderne.

Kurator er Lars Skanvig fra advokatfirmaet Bruun og Hjejle, og han er for øjeblikket i Herning for at se på konkursboet. Ifølge Lindy Bang forventer kuratoren dog at kunne finde en køber til Marsh Wind Technology.

- Jeg ved, at vores konkurrenter har mere at lave, end de kan følge med til, så jeg håber, at nogle af dem vil overtage produktionen. Jeg forventer, at vi snart er i arbejde igen, siger han til Herning Folkeblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253