23948sdkhjf

Klumme: Det nye elmarked blev en rodet affære

Den øgede konkurrence skulle gavne forbrugerne, men spørger man nye medlemmer af EL-Forbundet.dk om de mener, at priserne er faldet, og om gennemsigtigheden på elmarkedet er blevet bedre siden da, så er svaret et rungende nej.
Danskerne har siden 2003 haft frit forbrugsvalg på elmarkedet. Den øgede konkurrence skulle gavne forbrugerne, men spørger man nye medlemmer af EL-Forbundet.dk om de mener, at priserne er faldet, og om gennemsigtigheden på elmarkedet er blevet bedre siden da, så er svaret et rungende nej. Betyder det at konkurrencen ikke eksisterer? Slet ikke, den er spirende. Markedet entreres løbende af nye selskaber, etablerede markedsaktører åbner nye selskaber med andre profiler, og flere forbrugere har fået øjnene op for, at de kan undersøge markedet på egen hånd eller samle sig i forening til fælles pres på prisen.

For at øge konkurrencen og imødekomme EU-rettens krav om gennemsigtighed og ikke-diskrimination i tildelingen af bevillinger blev de første 24 forsyningspligtområder sat i udbud i marts måned. I den forbindelse modtog 1,7 mio. husstande en skrivelse fra Energistyrelsen. Under parolen ”Der er nye tider på vej i din elforsyning. Det kan være interessant for dig.” blev danske familier landet over opfordret til at overveje, hvem de fremover ville købe el af. I skrivelsen blev der opstillet 3 valg.
- Benyt energibranchens oplysningsside, for herigennem selv at vælge en aftale.
- Vælg det nye forsyningspligtige produkt fastsat efter budrunde,
- Eller forhold dig passivt og bliv 1. maj flyttet til ny aftale hos nuværende elselskab.

Skrivelsens første valgmulighed var elselskabernes egen informationsside. Her kan aktører rangere sig højt med midlertidige kunstigt lave priser. Og hvorfor betale 48 øre pr. kwt, når de bedst rangerende udbyder den til 12 øre? De færreste forbrugere som jeg har været i kontakt med, forstår at introduktionspriserne stiger med 300 % efter få måneder, og det lukrerer et stigende antal selskaber på.

Anden valgmulighed var det nye forsyningspligtprodukt fastsat efter budrunde. Energistyrelsen præsenterede i skrivelsen det vindende elselskab og den mulige elpris. Prisen blev i 1,7 mio. skrivelser oplyst eksklusiv moms, hvilket er et klart brud på markedsføringslovens § 13. Bestemmelsen er soleklar og siger utvetydigt, at der ved varer og tjenester til forbrugere tydeligt skal oplyses den samlede pris inklusive moms. Forbrugerombudsmanden har for vane at skride ind med bødestraf over for firmaer, der markedsfører priser uden moms. Det bliver interessant at se, hvordan denne sag håndteres.

Priser frembragt ved udbud synes heller ikke imponerende. Udbuddet skulle fremme konkurrencen, men endte for de største områder med pristillæg 200-500 pct. højere end i landets billigste, og hvorfor så det? Primært grundet manglende modbud. Markedsmastodonterne fik lov at fortsætte på monopollignende vilkår, dog med den lille ændring, at den fastsatte pris trods 200-500 pct. højere end i billigste områder, nu kan opkræves med Energistyrelsens velsignelse. Det kan lyde voldsomt med 200-500 pct., men spørger man elselskabet med højeste tillæg, er der kun tale om, at en meget begrænset kundegruppe bliver ramt. Selvom modellen er tidsbegrænset til oktober 2014, så synes den berørte gruppe alligevel væsentlig, når Danmarks Statistik kan oplyse at 800.000 årligt skifter adresse.

En sidste mulighed var at forholde sig passivt, og automatisk blive flyttet til et produkt hos nuværende udbyder. Prisen på det nye produkt ville ifølge Energistyrelsen ikke være højere end på det daværende. Men kan forbrugerne nu også regne med det, for hvad sker der efter oktober 2014? Ingen ved det. Det eneste vi for nuværende kan konstatere, er at prisloftet over markedsproduktet ophæves, og går det som i Sverige, kan forbrugerne forvente højere priser. Beregninger har vist, at priserne på den anden side af sundet er steget med 20 øre pr. kWt.

Ingen tvivl om at det giver mere mobilitet på elmarkedet, når man skriver ud til 1,7 mio. husstande, og har målet været mere aktive elkunder, er det nye elmarked startet som en stor succes. Udefra kan det ligne øget konkurrence for konkurrencens skyld. Det er på nuværende tidspunkt svært at se, hvordan denne manøvre skulle medføre lavere forbrugerpriser. Valgte du et lavprisprodukt på elpristavlen, så kommer chokket snart med en potentiel prisstigning på 300 %. Troede du at budprisen oplyst af Energistyrelsen var din faktiske pris, så kommer der en efterregning på 25 % moms. Forholdt du dig derimod passivt, er du nu på det lokale elselskabs markedsprodukt uden prisloft efter oktober 2014, og må krydse fingre for, at vi ikke ender med svenske tilstande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078