23948sdkhjf

Efterforskning i Nordsøen sætter rekord

En lang række internationale selskaber viser nu interesse i at byde på nye licenser, efter der er gjort seks oliefund i Danmark inden for en kort årrække.
Når den syvende udbudsrunde for danske olielicenser går i gang senere på året, bliver det med stor interesse fra internationale selskaber, skriver Berlingske.

Tirsdag var hele 31 selskaver taget til København for at høre om mulighederne.

- Tidligere har vi i Danmark især mærket interesse fra små- og mellemstore selskaber, men denne gang er det en blanding af store og små selskaber. Til vores første informationsmøde var der også nogle af de store globale olieselskaber, som ikke er på den danske sokkel i dag, siger Jens Skov-Spilling, kontorchef for olieindvinding i Energistyrelsen, til Berlingske.

Interessen skyldes en succesfuld efterforskning under sjette rundes licenser, hvor seks oliefund ud af syv efterforskninger udgjorde en sjældent høj succesrate.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078