Det er både besværligt, dyrt og ikke helt uden sikkerhedsrisici, når vindmøllevingernes forkant skal skal slibes og coates. Det skal forskningsprojektet "Sensible" lave om på, skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.
Bag projektet står forskere fra Syddansk og Aarhus Universitet og virksomhederne Rope Robotics og Xplor XR, og sammen vil de udvikle en såkaldt teleoperativ robot, der kan udføre serviceopgaver på vindmøller og betjenes af teknikere i et kontrolrum langt væk fra selve møllen.