23948sdkhjf

Turnaround begynder at virke hos Vestas

På trods af et nyt underskud i milliardklassen i første kvartal fastholder Vestas sine forventninger til 2013.
Første kvartal er traditionelt årets svageste hos Vestas. I alt endte omsætningen på 1,096 mia. euro (8,17 mia. kr.), og dermed var der tale om et fald på 1 procent sammenlignet med første kvartal 2012.

Ikke overraskende blev det til gengæld til et større fald i antallet af afskibede vindmøller. I alt producerede og afskibede Vestas 613 MW i løbet af kvartal, hvilket svarer til et fald på 34 procent sammenlignet med året før. Den samlede ordreindgang i kvartalet var på 644, og ved udgangen af kvartalet havde Vestas dermed en samlet ordrebeholdning på MW 6.927.

Fastholder forventninger
Til gengæld er der flere tegn på, at den hestekur, koncernens bestyrelse har søsat, nu er begyndt at virke. Godt nok endte EBIT før særlige poster med et underskud på 108 mio. euro (805 mio. kr.), men det betød trods alt en fremgang på 96 mio. euro (715 mio. kr).

På bundlinjen blev det til et underskud før skat på 151 mio. euro (1,1 mia. kr.) mod 225 mio. euro (1,7 mia. kr.) i første kvartal 2012. Samtidig er antallet af medarbejdere i perioden blevet reduceret med mere end 5.000, og i første kvartal 2013 havde Vestas således 17.307 ansatte.

- Det er tilfredsstillende at se, at Vestas’ turnaround fortsætter som planlagt, og at resultaterne bliver mere og mere synlige. I forhold til første kvartal 2012 har vi forbedret såvel indtjening som frit cash flow betydeligt, siger koncernchef Ditlev Engel.

På den baggrund fastholder Vestas sin helårsforventning om en EBIT-margin før særlige poster på mindst 1 procent og en omsætning på mindst 5,5 mia. euro.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219