23948sdkhjf

Nedbrud på Tyra sender gasprisen på himmelflugt

Produktionsnedbrud på gasfeltet Tyra Øst har resulteret i voldsomme prisstigninger på gas.
- Normalt ligger de danske gaspriser på niveau med de tyske, men lige nu er priserne 30-40 procent højere end i Tyskland, siger gas trader Michael Vincent Rantov fra NEAS Energy til Energy Supply.

- Danmark får gas to steder fra – fra Nordsøen og fra Tyskland. Og ved at der slet ikke kommer gas fra Nordsøen og kun lidt fra Tyskland, hvorfra røret ikke er stort nok til at forsyne hele det danske marked, og gaslagrene samtidig er næsten tømte på grund af årstiden, er der ikke meget fleksibilitet i markedet. Og det har sendt prisen i vejret, forklarer Michael Vincent Rantov videre.

Energinet.dk udsendte mandag en early warning-meddelelse til gasmarkedet om at være opmærksom på forsyningssituationen, efter at produktionsplatformen Tyra Øst i Nordsøen og gaslageret i Stenlille havde sendt meddelelse til gasmarkedet om afbrud i forsyningen på grund af ikke-planlagt vedligehold.

Ifølge Michael Vincent Rantov fra NEAS Energy lyder den foreløbige melding fra Mærsk, der opererer feltet i Nordsøen, at produktionen måske kommer op at køre igen søndag.

- Derfor vil gaspriserne umiddelbart også falde lidt her til weekenden, fortæller Michael Vincent Rantov.

Han oplyser desuden, at forsyningen fra Nordsøen først forventes normaliseret henover sommeren på grund af yderligere vedligehold. Det er dog ikke unormalt med vedligeholdelse i sommerperioden, hvor behovet for gas er mindst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078