23948sdkhjf

Grøn energi giver rekordresultat til Verdo

Energiselskabet Verdo kom trods et presset og stadig mere konkurrencebetonet marked ud af 2012 med et rekordresultat.
Koncernen øgede således sit driftsresultat til 260 mio. kr. og fik et resultat på 61 mio. kr. før skat.

Ifølge energiselskabet selv er det kombinationen af en sund kerneforretning, en massiv satsning på grøn energi samt internationale aktiviteter og international handel med biomasseprodukter, der tilsammen har skabt rekordresultatet i Verdo.

- Verdos vækst i et ellers presset marked viser, at det kan give kommerciel gevinst at have en klar vision og et fasttømret værdigrundlag, siger formanden for bestyrelsen i Verdo, Søren Fi-scher.

Grøn energi en god forretning
Verdos administrerende direktør, Kim Frimer, betegner 2012 som ’et af de grønneste nogensinde’ – men understreger, at Verdo ikke satser på grønne løsninger med bind for øjnene:

- Verdos satsning på grønne løsninger skal også være en god forretning, og det har det været i 2012. Vi skal gå på to ben i vores udvikling af grønne løsninger. Der skal være økonomisk fornuft i satsningen, men omstillingen til grøn energi er samtidig helt nødvendig for Verdo som et ansvar-ligt energiselskab, siger Kim Frimer.

Verdos import af træflis fra gummitræer i Ghana er her et godt eksempel. Træerne er ’pensionerede’, fordi de er fuldt udnyttede til gummiproduktion, og samtidig er træflis billigere og langt mindre forurenende end kul.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.817