23948sdkhjf

Fremtiden kan byde på intelligente ladestandere

Klimakommisær Connie Hedegaard var fremmødt, da Vikingegaarden inviterede til et arrangement om intelligente ladestandere til elbiler.
Metalwo var blandt deltagerne ved et eksklusivt arrangement arrangeret af Evergreen hos Vikingegaarden. Dagens hovedemne var Vikingegaardens seneste udvikling af intelligente ladestandere, heriblandt udfordringen ved at opstille private og offentlige ladestandere, som alle kan benyttes via open source betaling. En teknologi, som skal gøre det lettere tilgængeligt at være elbil ejer.

Til stede var også Connie Hedegaard, som kort fortalte om vigtigheden af elbiler og infrastruktur set ud fra et EU-perspektiv. Hun lagde blandt andet vægt på vigtigheden i at støtte udviklingen af ladestander projekter i kommunerne landet over for i fremtiden at øge tilgængeligheden for elbil-ejere.

- Vi hos Metalwo har store forventninger til udviklingen, og klimakomissær Connie Hedegaard talte varmt om projektet og hele den platform, som Evergreen er bygget op omkring. Som leverandør af integrerede betjeningsenheder til Evergreen ladestandere er det netop vigtigt at være repræsenteret ved sådanne arrangementer. Det er fedt at have haft del i udviklingen qua at vi er en af de få i Danmark, der kan udvikle og serieproducere frontpaneler netop tilpasset opgaver som denne. Vi er klar til Evergreens store succes på det danske marked og forhåbentlig senere i Europa, hvis politikkerne giver grønt lys og støtte til produktionen, siger Nikolaj Berg fra Metalwo.

Evergreen udvikler miljøvenlige ladestandere til elbiler. En teknologi som er med til at fremme mulighederne for at nedbringe forurening fra driften i storbyerne. Metalwo samarbejder med Vikingegården på projektet og har leveret betjeningspaneler til Evergreens intelligente ladestandere.

Arrangementet sluttede af med demonstration af miljøvenlig opladning og prøvetur i en Tesla elbil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062