23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danmarks første døgnåbne tankstation for gasbiler åbner i dag

Hidtil har det ikke været muligt at optanke de gasdrevne køretøjer på en offentligt tilgængelig tankstation uden for almindelige åbningstider. Men det er det nu.

I Skive vil transportminister Henrik Dam Kristensen, Skive Kommune og det kommunalt ejede HMN Naturgas I/S og datterselskabet HMN Gashandel således mandag formiddag indvie landets første døgnåbne tankstation for gasbiler. Det oplyser Skive Kommune på sin hjemmeside.





Det er HMN-koncernen, der har opført den nye station som led i et samarbejde med Skive Kommune, der ligesom flere andre danske kommuner er i gang med at udskifte en del af sine køretøjer fra benzin- og dieseldrevne køretøjer til biler og busser, der kører på gas, som udleder mindre CO2.





Hos HMN Naturgas planlægger man at opfører mindst ti gasstationer rundt om i landet over de kommende 12 måneder. Den næste skal opføres i Fredericia til juni.





- Det siger sig selv, at en enkelt døgnåben tankstation ikke er nok, hvis man vil have flere gasbiler i Danmark. Men man skal jo starte et sted, og i løbet af de kommende år vil vi opføre en stribe tilsvarende stationer, hvor enhver kan tanke døgnet rundt. På lang sigt kan man sagtens forestille sig tankstationer rigtig mange steder i landet, da vi jo allerede har et vidtforgrenet naturgasnet, hvorfra gassen kan pumpes direkte ud til stationerne, siger administrerende direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, på Skive Kommunes hjemmeside.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094