23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
El-Con Århus A/S
Kim Jakobsen er indtrådt i bestyrelsen hos El-Con Århus A/S i stedet for Palle Dam Jensen (kilde: Jyllandsposten).

El-Con-koncernen har omkring 600 medarbejdere og udfører alle opgaver inden for elinstallation.

Gate 21
Pernille Skjershede Nielsen er blevet ansat som programchef i Gate 21, hvor hun får ansvaret for projektledelse og projektudvikling.

Gate 21 er et partnerskab bestående af 50 kommuner, videninstitutioner og private virksomheder. Partnerkredsen arbejder for at accelerere den grønne omstilling ved at udvikle nye energieffektive løsninger på kommunernes klimaudfordringer gennem offentlige private innovationsprojekter.

Neas Energy
Jesper Severin Johanson er blevet ansat som head of short-term hos Neas Energy (kilde: Børsen).

Neas A/S leverer el og naturgas til private og erhverv.

Offshore Center Danmark
Morten Basse Jensen er med virkning fra 1.maj blevet ansat som divisionsdirektør for Offshore Center Danmarks division for vedvarende energi; Offshore Renewables. Han kommer fra en stilling som udviklingsdirektør for virksomheden Apro Wind.

Offshore Renewables er et led i etableringen af et nyt, nationalt videncenter inden for offshoreindustrien. Netværket er vokset ud af organisationerne Offshore Center Danmark, Alliancen for Grøn Offshore Energi, Green Offshore Center og Knowledge Center fra Lindø Offshore Renewables Center.

Vestas Wind Systems A/S
Marika Fredriksson er blevet ansat som koncernøkonomidirektør hos Vestas Wind Systems A/S i stedet for Dag Gunnar Andresen, der fratræder af personlige årsager.

Direktionen hos Vestas Wind Systems A/S består herefter af Ditlev Engel (koncernchef), Anders Vedel (chief turbines officer), Juan Araluce (chief sales officer), Jean-Mark Lechêne (chief operating officer) og Marika Fredriksson (chief financial officer).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078