23948sdkhjf

Dispensation til 10 store solcelleanlæg på Bornholm?

European Energy vil have ministeriet til at give dispensation, så energivirksomheden kan opstille 10 planlagte solcelleanlæg på Bornholm under den gamle tilskudsordning.
Det skriver P4 Bornholm.

Da projektplanerne om 10 store bornholmske solcelleanlæg startede, var det statslige tilskud langt mere attraktivt, end det er i dag. Dengang lød afregningsprisen nemlig på 130 øre per kilowatt, hvor det i dag lyder på 60 øre – altså mere end en halvering af støtten.

Med det lavere tilskud er det nu tvivlsomt om de bornholmske solcelleanlæg bliver en realitet, European Energy har derfor søgt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om dispensation.

- Vi har brug for en dispensation, så vi får et større tilskud. Vi skal jo både betale udgifterne for at bygge anlæggene og samtidig have en hvis forrentning af den kapital, vi skyder ind. Vi arbejdede jo allerede med det bornholmske projekt, inden tilskuddet blev sat ned, så jeg mener, der er belæg for at give dispensationen, siger underdirektør i European Energy, Jens-Peter Zink, til P4 Bornholm.

Det er imidlertid tvivlsomt, om ministeriet vil give dispensation til det bornholmske solcelleprojekt, da det langt fra er det eneste store projekt, der er blevet ramt af de ændrede støtteregler.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093