23948sdkhjf

Endnu en ordre til Vestas

Den danske vindmølleproducent skal levere 72 MW til et rumænsk projekt.
Der er gang i ordrebogen i disse dage hos Vestas. For få dage siden kunne vindmølleproducenten offentliggøre en canadisk ordre på 299 MW, og med det rumænske projekt er der blevet lagt yderligere 72 MW på ordrebeholdningen.

De 36 V90-2.0 MW skal installeres i Tulcea Country i Rumænien, og møllerne skal efter planen leveres i anden halvdel af 2013.

Kunden er Lukerg Renew, som er et joint venture mellem de to selskaber ERG Renew og Lukoil. ERG er Italiens største vindenergi-producent med en installeret kapacitet på 1.232 MW over hele Europa. Lukoil er et olie- og gasselskab, der står for ca. 2,2 procent af den globale råolieproduktion.

Udover de 72 MW er der en option i kontrakten på yderligere 12 MW.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204