23948sdkhjf

Stor besparelse ved køb af elbil

Et nyt elbilbudget viser, at det ikke behøver at være dyrere at eje en elbil og køre på strøm. Tværtimod, hvis man kigger på de samlede omkostninger.
Elbilen larmer ikke, udleder ingen lokalforurening og byder på en fed køreoplevelse, men hvorfor er der så ikke solgt flere elbiler i Danmark? Elbilen har fået ry af at være dyr og ser man udelukkende på indkøbspris, så er den også i skarp konkurrence med minibilerne. Ser man på den samlede udgift forbundet med elbilen – så behøver det dog ikke at være dyrere at køre i elbil end i en sammenlignelig brændstofbil, tværtom. Det viser et nyt elbilbudget, der ser på alle omkostningerne ved at have bil, som elbiloperatøren CLEVER har udarbejdet på baggrund af FDM’s bilbudget 2013

Spar mange penge på at køre elbil
Det nye elbilbudget er sat ind i samme beregningsmodel som FDM’s bilbudget for 2013 og tager udgangspunkt i fem års ejerskab og 20.000 kørte kilometer om året. Elbilbudgettet viser, at en almindelig bil i prisklassen 275.000 vil koste forbrugeren 4,90 kroner pr. km, mens en elbil i samme prisklasse – fx en Nissan LEAF til 268.290 kroner – vil koste 4,03 kroner pr. km. Det er en mulig årlig besparelse på cirka 17.500 kroner ved at vælge elbilen.

Ser man på de mindre biler, som eksempelvis elbilen Peugeot iOn til 174.500 kroner og sammenligner med en almindelig bil til 150.000 kroner, ligger forskellen på 2,97 kroner pr. kilometer for elbilen og på 3,48 kroner for den konventionelle bil. Her kan man altså opnå en årlig besparelse på knap 10.314 kroner ved at vælge elbilen.

Budgettet tager også højde for afskrivninger på bilen.

Se på samlede omkostninger frem for indkøbspris
- Vi møder ofte spørgsmålet, hvorfor er elbilen ikke slået igennem endnu – den væsentligste faktor er elbilens indkøbspris. De fleste forbrugere fokuserer primært på indkøbsprisen frem for at se på de samlede omkostninger. Hvis forbrugerne i stedet kiggede på totalomkostningerne, når de købte bil, så vil de se, at investeringen i en elbil både er CO2-neutral og økonomisk meget attraktiv. Især nu hvor vi giver 1 krone tilbage pr. kWh, vores kunder lader deres elbil op med derhjemme, siger Lars Bording adm. direktør i CLEVER.

Som noget nyt har CLEVER nemlig valgt at tilbagebetale sine kunder 1 krone pr. kWh strøm, de oplader elbilen med derhjemme, hvis de har abonnement på en ladeboks. Det reducerer ifølge elbiloperatøren udgifterne til strøm for elbilen markant.

- Det at købe bil er jo nok den største investering almindelige private mennesker foretager sig næst efter at købe hus. Derfor kommer man naturligt nok til hurtigt at fokusere på det store engangsbeløb i starten. Men netop med biler, som løbende har store udgifter til brændstof, forsikringer, afgifter og vedligehold, er der penge at spare, hvis man ser på de samlede omkostninger ved at køre og eje bilen, siger Lars Bording, adm. direktør i CLEVER.

Få bevægelige dele og enkel motor gør service billig
Det, der gør elbilen billigere, er blandt andet lavere udgifter til service og vedligehold. Det skyldes, at der kun er få bevægelige dele i elbilens motor – og derfor ikke skal udskiftes mange reservedele. Forsøgsprojektet Test-en-elbil bekræfter også dette ved serviceeftersyn af projektets første 175 elbiler, hvor der var mellem 1.500 og 2.000 kr. at spare pr. serviceeftersyn.

Derudover er det billigt at forsikre elbilen – de fleste elbil-modeller kan forsikres for blot 299 kroner om måneden, samtidig med at der ikke skal betales ejerafgift på elbiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079