23948sdkhjf

Difko overdrager Nexø Halmvarmeværk til Bornholms Forsyning

Tirsdag mødtes de to bestyrelser for formelt at overdrage Nexø Halmvarmeværk til Bornholms Forsyning i forlængelse af købsaftalen fra efteråret 2012.
Til overdragelsesmødet var Nexø Fjernvarmeforbrugerforening også inviteret, og der arbejdes p.t. på modeller for, hvordan forbrugerforeningen kan blive repræsenteret i Bornholms Forsynings Brugerråd, så den tætte dialog der i dag er mellem Nexø Halmvarmeværk og forbrugerforeningen kan fortsættes i det nye samarbejde.

Efter Nexø Halmvarmeværk er kommet på bornholmske hænder, kan halmvarmeværket nu i højere grad indgå i den overordnede energiplanlægning, i Bright Green Island-strategien, og ikke mindst i den varmeplan som Kommunalbestyrelsen skal behandle senere her i foråret.

I Varmeplanen er der foreslået fjernvarme til Svaneke, Aarsdale og Listed. Dette område er tænkt forsynet fra Nexø Halmvarmeværk, dog først efter en udbygning af kapaciteten (nye kedler) og sandsynligvis i kombination med el-kedler, så der også her kan udnyttes vindenergi og overskudsstrøm og Bornholm dermed kan få endnu et multivarmeværk som dem i Østerlars og Åkirkeby.

Bornholms Forsyning har de sidste par år bevæget sig fra ca. 500 forbrugere til ca. 3.000 forbrugere, og er nu med købet af Nexø Halmvarmeværk vokset til omkring 5.000 forbrugere.

Nexø Halmvarmeværk blev etableret i slutningen af 1980’erne, og i 1995 blev der, i forbindelse med indførelse af tilslutningspligten, aftalt en købsoption for den daværende Nexø Kommune med udgangen af 2012. I forbindelse med kommunesammenlægningen på Bornholm overgik aftalen til Bornholms Regionskommune, og den er nu effektueret igennem Bornholms Forsyning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1