23948sdkhjf

Syddanmark og regeringen sætter turbo på grønne løsninger

Syddansk Vækstforum indgik i dag partnerskabsaftale med regeringen. Et centralt element i aftalen er en fortsat fokusering på de to syddanske satsninger på grøn offshore energi og energieffektivisering.
Aftalen kom på plads efter forhandlinger mellem økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister Tina Nedergaard samt formandskabet for Syddansk Vækstforum.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
- Den globale konkurrence på de nye grønne markeder er stor, så Danmark skal fortsat arbejde målrettet for, at danske virksomheder kan være på forkant med udviklingen. Derfor støtter regeringen aktivt op omkring Alliancen for off shore energi og satsningen på grøn offshore på Lindø Offshore Renewable Centre.

Nye, tættere samarbejder
Undervisningsminister Tina Nedergaard:

- Et vigtigt element i satsningen på det grønne i Syddanmark er, at tilstrækkelig mange studerende vælger naturvidenskabelige og tekniske fag på de videregående uddannelser. Derfor har vi i dag aftalt at understøtte de naturvidenskabelige fag på alle niveauer af uddannelsessystemet i regionen. Jeg er glad for, at vækstforum også fortsat vil have fokus på at finde flere praktikpladser, og at vækstforum ligesom regeringen ser behov for nye, tættere samarbejder på tværs af ungdomsuddannelserne.

Et centralt element i aftalen er en fortsat fokusering på de to syddanske satsninger på grøn offshore energi og energieffektivisering.

Forkant med udvikling
Syddanmark gør allerede regionalt en stor indsats for at være på forkant med udvikling af grønne løsninger. Seneste skud på stammen er Lean Energy Cluster, som skal være med til at sikre Danmarks internationale førerposition inden for effektiv energianvendelse.

- Arbejdet med energieffektivisering og grøn offshore energi har stor betydning for de kommende års mulighed for at skabe vækst i Region Syddanmark. Med partnerskabsaftalen sætter vi fokus på at fremme udviklingen. Og vi forventer, at indsatsen vil skabe mange nye job i regionen. Det gælder om at sikre, at det store potentiale inden for grønne og effektive energiformer udnyttes fuldt ud, siger Formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094