23948sdkhjf

EU-millioner til danske offshore-jobs

Offshore Center Danmark i Esbjerg har modtaget 17, 9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til projektet ’Energi på havet’. Centret forventer at skabe øget omsætning, vækst og i sidste ende 7.000 nye jobs i branchen.
Offshore Center Danmark i Esbjerg har efter indstilling fra Syddansk Vækstforum modtaget 17, 9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond til projektet ’Energi på havet’, som skal sætte skub i olie & gas- og vindbranchen i Syddanmark.

Centret forventer med projektet at skabe øget omsætning, vækst og i sidste ende 7000 nye jobs i branchen

Regionsrådsformand om Energi på Havet
- Offshorebranchen har stor betydning for de kommende års mulighed for at skabe vækst i Region Syddanmark. Branchen har løbende formået at vokse og omstille sig efter efterspørgslen på energi. Med ’Energi på havet’ sætter vi turbo på udviklingen. Og vi forventer, at projektet vil skabe mange jobs i offshorebranchen. Det gælder om at sikre, at det store potentiale inden for offshore udnyttes fuldt ud, siger regionsrådsformand og formand for Syddansk Vækstforum Carl Holst.

Projektet ’Energi på havet’ vil skabe gode betingelser for udvidelse af og vækst i den danske offshorebranche.

Ambitiøs satsning med stort potentiale
Offshore Center Danmark, projektleder Marianne Tølbøll:

- Projektet er en bred, ambitiøs satsning på tværs af branchen og vil give flere små og mellemstore virksomheder adgang til offshorebranchen, så der bliver tilført nye kompetencer og ny viden. Vi er sikre på,, at projektets mange tiltag kan være med til at skabe øget omsætning, styrket konkurrenceevne og vækst i region Syddanmark.

’Energi på havet’ fokuserer blandt andet på, hvordan nye innovative materialer på platformene kan være med til at gøre driften af olie & gas platforme mindre ressourcekrævende.

Små- og mellemstore virksomheders muligheder
Derudover giver projektet små og mellemstore virksomheder i regionen en idé om behovet for produkter fra underleverandører til blandt andet vindbranchen, sikrer at uddannelsessektoren også fremover uddanner den rigtige arbejdskraft og arrangerer en række nye initiativer og events, der synliggør branchen og får flere til at vælge en karriere inden for offshore.

’Energi på havet’ har efter indstilling fra Vækstforum Syddanmark fået 17,9 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078