23948sdkhjf

En totalløsning fra Ritter - så spiller det 100%

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Følsgaard A/S

-

Der er mellem 1000 og 1500 el-stationer i Danmark med et samlet antal af ca. 16.000 anlæg. Et anlæg holder typisk i 40 år. Det vil sige der skal udskiftes 400 anlæg om året. HF leverer mindst 100 af disse anlæg...

Ritter er af den gode tyske kvalitet der garanterer høj driftsikkerhed kombineret med et unikt og kompakt design. Og så er Ritter ikke bare en fabrik der producerer anlæg på samlebånd. Her ligner Ritter og Hans Følsgaard A/S meget hinanden; begge er teknikhuse, der løser konkrete opgaver med den bedste løsning for kunden som mål.​

- El-forsyningssektoren er som så mange andre virksomheder også blevet slanket de senere år. I de gode gamle dage havde de flere teknikkere og ingeniører ansat og det var ikke ualmindeligt, at de havde 2-3 specialister tilknyttet opgaverne. Derved kunne de stort set også selv løse alle opgaver. Sådan er det ikke mere. I dag skal el-forsyningen ud og entrere med leverandører inden for en lang række teknikområder. De daglige vedligeholdelser klarer de selv, men skal de have installeret en ny totalløsning, så skal de ”ud i byen og handle”. Det fortæller manager Lars Hagelskjær fra Hans Følsgaard.

- Det gælder ikke kun de små og mellemstore el-forsyninger. Vi ser også at mange af de større mangler arme og ben når der skal løses større entreprise opgaver, renovering af en eksisterende- /ny station til eksempelvis en vindmøllepark eller et solcelleanlæg. Det er her Hans Følsgaard i samarbejde med Ritter har sin styrke. Som TeknikPartner kan vi levere alt det, der skal til under én paraply - uanset om anlægget er stort eller lille. Vores konkurrenter kan retfærdigvis også levere hele løsninger, men ikke fra én leverandør.

- Tager vi en typisk installation til en 60/10 kV hovedstation skal der ud over primærmellemspændingsanlæg, som regel også bruges RTU-, måler-, 60 kV relæ- og manøvretavler. Hos Ritter har de stor viden og kompetence inden for både deres egnet primærmellemspændingsanlæg, samt levering og engineering af RTU-, måler-, 60 kV relæ- og manøvretavler.

- RITTER kender deres eget mellemspændingsanlæg, relæer med videre ud og ind, så de kan tilpasses alle de kunde krav der måtte komme. Men RITTER er ganske enkelt også specialister i at bygge en 60 KV relæ- og manøvretavle der er 100% tilpasset den enkelte elforsynings-kunde behov.

- Relætavler m.m. er ikke bare styretavler, og en tavlebygger har ikke nødvendigvis den rette viden om de specielle og individuelle krav, samt relækendskab der er nødvendig for at kunne opfylde en el-forsyningskunde kunde behov.

- Der er ikke mange leverandør der har samlet disse kompetencer i et og samme hus, og derved opnår denne synergi, fortæller Lars Hagelskjær.

- Ritter er blandt de mindre leverandører på el-forsyningsmarkedet. Til gengæld er el-forsyning deres spidskompetence. Deri ligger hele forskellen. Ritter er en OEM bygger. De har ikke opfundet og produceret afbryder, relæ eller transformer - dem køber de fra de store leverandører. Indpakningen eller karosseriet derimod, det er deres eget. Og det giver en række unikke fordele. 

- Hvis man sammenligner en Ritter-løsning med et køkken, så har man skabe, skuffer, bordplader, hængsler med mere - alt sammensat i flot design og lækre materialer, hvor hver kvadratmeter er udnyttet med kompakte funktionelle løsninger og hvor alt emmer af høj kvalitet. Hvidevarerne er til gengæld ”købt ude i byen”. Det beskriver meget godt et Ritter-anlæg. Vi taler tysk kvalitet og sikkerhed på højeste niveau, hvor alt med garanti er tjekket og testet ned i allermindste detalje.

- Hans Følsgaard leverer med andre ord kvalitetsløsninger og det er jo som bekendt også ensbetydende med højere pris. Og ja, værdiansættelse af kvalitet kan være lidt af en udfordring på et forsyningsanlæg. Nogle kunder går efter en løsning, der er ”god nok” til prisen, mens andre bare ikke vil gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet. Igen er det ofte nemmere at sammenligne med noget, man kender til i hverdagen: Vi har 6 airbags, konkurrenterne har kun 2.
Og vi ved jo, at det er et godt es at have i ærmet overfor familien, fortæller Lars Hagelskjær med et smil.
- I øvrigt tilbyder Ritter også et unikt dobbelt-skinnesystem - et system som garanterer driftssikkerhed på højt plan. Ørstedværket i København kører udelukkende med disse anlæg, hvor vi indtil nu har leveret 500 felter.  

- Det hænder fra tid til anden, at der opstår en kortslutning på et anlæg ét eller andet sted i Danmark, som giver forsyningsselskabet nedetid. At reparere tager tid, men jo bedre sikkerhed der er på anlægget, desto hurtigere er anlægget oppe at køre igen, fordi der er færre dele der skal udskiftes.

- Som noget forholdsvis nyt, bliver El-forsyningerne årligt målt og bedømt ud fra en branche benchmark på uhensigtsmæssige udkoblinger, en matrix på hvor længe udfaldet har varet og hvor mange forbrugere det er gået ud over, samt på vedligehold, investeringer og omkostninger. Det er så resultatet af disse målinger, der afgør budgettet fra år til år.

- Et anlæg holder typisk 40 år, så selvom el-selskabet vælger en mere driftssikker løsning ved nye investeringer, varer det alligevel nogle år, før det slår igennem på en benchmark. Og så skal vi da også sige, at i Danmark har vi stort set altid strøm i stikkontakten. Så er er ingen tvivl om, at sikkerhed og stabilitet generelt er et meget vigtigt parameter.

- Driftssikkerhed eller airbags for den sags skyld, er jo ikke noget man forventer at få brug for. Og retfærdigvis så skal vi da også nævne, at konkurrenternes systemer også kører stabilt og sikkert. Der er kun den lille ”hvis nu” det alligevel sker. For 5-10 år siden var der ikke mange der brugte hjelm på ski eller cykel. I dag ryster man jo nærmest på hovedet af dem, der ikke gør det. Sådan er det med trends; det skal siges igen og igen, før det slår igennem.

- Vores direkte kunder er ingeniører. De forstår selvfølgelig de tekniske fordele ved vores produkt, men der er også økonomifolk ind over en ny investering og her gælder det primært om, at få værdisat den kvalitet og sikkerhed et Ritter anlæg er garrant for.

- Den generelle trend i alle teknikbrancher er nok, at alting skal presses i pris og så er det ikke nødvendigvis ingeniørernes fortrukne løsning der bliver investeret i. Det opdager man så først, når problemerne opstår og det viser sig, at den løsning der var ”god nok” på tidspunktet med tiden bliver en langt dyrere investering - i nogle tilfælde endda rigtig meget dyrere.

- Hans Følsgaard og Ritters samlede force er, at vi kan løse et helt projekt for kunden. Ved større og samlede projekter er dokumentation derfor et afgørende parameter. For nylig blev Hans Følsgaard ISO 9001 certificeret, det betyder at vi nu har dokumentation for, at alle vores processer, forløbet, er godkendt i det samlede ingeniørprojekt. Investeringen i et anlæg er ofte så stort, at det den endelige kvalifikation af leverandører kommer i et EU-udbud og her forenkler et ISO-certifikat klart vores deltagelse, fordi vi ikke skal forklare vores kvalifikationer i samme grad som tidligere.

- Ingen anlæg er ens, derfor gennemtester Ritter al teknik på de forskellige dele til et samlet anlæg. Og så tester de igen, når delene er samlet til én enhed. Derved får kunden garanti fra en og samme leverandør på den samlede løsning. Hos konkurrenterne skal der først indhentes kvalitetstest fra de forskellige leverandører og igen når disse produkter er samlet i et anlæg.

- Det er ligesom i et orkester; det kan godt være du har dygtige musikanter på hver sit instrument, men hvis ikke de har prøvet at spille sammen tidligere, er der ingen garanti for at oplevelsen bliver god. Hos Ritter ved vi bare, at det altid spiller 100% uanset hvilke produkter der er i spil. Det er styrken ved at have en dedikeret OEM leverandør, som udelukkende anvender dele, der er testet i kendt miljøsammenhæng, slutter Lars Hagelskjær. 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Danmark
Hans Følsgaard A/S

Send til en kollega

0.123