23948sdkhjf

RS Components annoncerer global distributionsaftale for industriprodukter fra Control Techniques

| Medlemsnyhed | Indrykket af RS Components A/S

Produkterne, som nu lagerføres hos RS, omfatter Commander SK-moduler og Unidrive M-serien af frekvensomformere til Industry 4.0-automatisering

Oktober 2018 - RS Components (RS) har underskrevet en global distributionsaftale med Nidec Corporation for Control Techniques-mærkevareprodukter, som er rettet mod vedligeholdelsesmedarbejdere og maskinbyggere. 

Control Techniques har været førende inden for enheder til automatiseringsformål i mere end 40 år, og har udviklet en række markedsførende produkter, der leverer høj ydeevne, pålidelighed og energieffektivitet. RS er nu blevet den første officielle globale distributionspartner for Control Techniques. Produkterne henvender sig til en række markeder, herunder materialehåndtering, emballering, trykkeri, elevatorer og HVAC-systemer. 

Den første lancering af produkter omfatter: De veletablerede Commander SK-moduler, for hvilke RS har distributionsrettigheder til at betjene markedet for vedligeholdelse, reparation og drift (MRO), samt den nyeste generation af Unidrive M200- og M400-serien af frekvensomformere, som retter sig mod maskinbyggere. 

Commander SK-modulerne er kompakte og giver fremragende motorstyring med indbygget intelligens, I/O, Ethernet og fieldbus-kommunikationsmuligheder. Det er meget mere, end der normalt forventes af en standard "open loop"-enhed. Unidrive M200 og M400 er moderne og brancheførende frekvensomformere, der er klar til Industry 4.0-implementering. De kan tilsluttes mange af de almindelige industrielle fieldbus-typer via enhedernes modulopbyggede "SI"-interfaceport. 

"Control Techniques har været et førende varemærke i årtier og har udviklet banebrydende produkter, herunder den første IoT-kompatible enhed," sagde Jaycee Reynolds, Commercial Category Manager hos RS. "Denne aftale er derfor et fremragende supplement til vores omfattende portefølje af teknologier til industri- og automatiseringsmarkeder." 

"RS er fremtrædende inden for distribution til industrielle markeder og har den globale infrastruktur til at levere den nødvendige support til kunder inden for automatisering med hurtig udvikling for opkoblet udstyr, hvilket giver kunderne mulighed for at optimere deres vedligeholdelsesprocedurer for at reducere maskinens nedetid," sagde Naz Muhammed, Channel Development Director EMEA hos Nidec Corporation.

Billedundertekst (venstre-højre):
Mark James, Product Manager hos RS Components for Automation and Control i Nordeuropa, Naz Muhammed, Channel Development Director EMEA hos Nidec, Jaycee Reynolds, Commercial Category Manager hos RS og Roxana Suteu, produktchef hos Nidec.

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
RS Components A/S

Nattergalevej 6
2400 København NV
Danmark
RS Components A/S

Send til en kollega

0.116