23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Geopal udvider salgsteamet med erfaren gasdetekteringsprofil

Geopal styrker salgsteamet med Victor Thorup-Kjærulff som ny teknisk sælger. Han kommer med solid erfaring inden for gasdetektering og kundetilpassede løsninger.

Vi er rigtig glade for at kunne byde Victor Thorup-Kjærulff velkommen som vores nye tekniske sælger hos Geopal.

Victor kender allerede gasdetekteringsbranchen godt. Han kommer med erfaring inden for både stationær og bærbar gasdetektering, sniffere og gasanalysatorer og har særligt arbejdet med PID-teknologi på tværs af forskellige typer løsninger.

Han er vant til at arbejde med kundetilpassede projekter, hvor forskellige teknologier og produkter kombineres for at finde den rigtige samlede løsning til den enkelte applikation. Det passer rigtig godt til den måde, vi arbejder på hos Geopal.

Tager du fat i Victor i forbindelse med dit næste gasdetekteringsprojekt, møder du derfor en person med solid erfaring inden for gasdetektering, som er vant til at se på den samlede applikation og sammen med kunden finde den rette løsning.

Victor har allerede været med en af vores serviceteknikere på servicebesøg på et biogasanlæg. Her fik han mulighed for at se vores gasdetekteringsanlæg i praksis og følge det servicearbejde, vi udfører ude hos kunderne.

Uden for arbejdet bruger Victor det meste af sin tid sammen med sin kæreste og sine børn eller på at renovere deres hus. Og når der er lidt fritid tilbage, finder man ham sandsynligvis i træningscentret eller på landevejen på sin carbon-racercykel.

Vi er rigtig glade for at have Victor med på holdet. Besøger du Automatik i september, får du mulighed for at møde ham dér som en del af Geopal-teamet.

Velkommen til Geopal, Victor!

Geopal System A/S
Bygmarken 19
3520 Farum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK79120618

Kontaktperson

CM
Christian Møller
Direktør
+45 40290624 cm@geopal.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|