Ejerforeningen Aldersrogade sparer 30 tons CO2 årligt

| Medlemsnyhed | Indrykket af SustainSolutions

Ejerforeningen på Aldersrogade 37-39 i København har fået opgraderet ejendommens tekniske installationer. De sparer nu betragteligt på energien og har fået et sundere indeklima.

Ejerforeningen, der er fordelt på 16 opgange, har fået opgraderet fem ventilationsanlæg og udskiftet belysningen på fællesarealerne. I alt er 639 lamper erstattet med LED. Varmecentralen er derudover blevet optimeret med to nye cirkulationspumper og der er installeret ny varmestyring, som bl.a. justerer indeklimaet efter udetemperaturen.

 “SustainSolutions har stået for alle underopgaver såsom finansiering, håndværkere og planlægning. Nu har vi fået en grøn profil og når projektet er betalt tilbage, kan vi nyde godt af besparelserne.” siger Martin S. Hansen, bestyrelsesformand i Ejerforeningen Aldersrogade 37-39.

Energibesparelse større end forventet

Størrelsen på besparelsen kom bag på ejerforeningen, som kun havde forventet en mindre besparelse på belysningen. SustainSolutions undersøgelse viste dog, at der også var et stort besparelsespotentiale på ventilationsanlæggene. Finansieringen betød desuden, at renoveringen blev gennemført tidligere end planlagt og ejerforeningen sparer nu CO2 og energi før forventet.

SustainSolutions var totalentreprenør på projektet og har stået for finansieringen, som ejerforeningen betaler tilbage med udbyttet fra energibesparelserne. Projektet er en del af PKA’s investeringer i den grønne omstilling.

Fakta

Samlet investering: DKK 805.000. Investeringen betales tilbage på 5 år.

Forventet besparelse: 90.000 kWh årligt. Det svarer til det årlige strømforbrug i 18 parcelhuse.

Forventet CO2 besparelse: 30 tons årligt. Det svarer til udledningen fra en bil, der kører mellem København og Aarhus 900 gange.

Læs meget mere på: www.sustainsolutions.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
SustainSolutions

Rønnegade 1, 5. sal
2100 København Ø
Danmark
SustainSolutions

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.097